Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brexit-valget er Tim Farrons store chance

Liberaldemokraternes partileder er pludselig i centrum for alles opmærksomhed, mens han præsenterer sig som EU-tilhængernes eneste værn mod at få fuldbyrdet deres værste mareridt.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Tim Farron er pludselig inde i varmen. »Tim hvem?« vil mange danskere og – værre for Farron – en hel del briter spørge. Men de britiske liberaldemokraters leder har lignet en mand, der lige har vundet i lotto, siden premierminister Theresa May erklærede, at hun ønskede et parlamentsvalg 8. juni med Brexit som omdrejningspunkt.

»Genopblomstring og vækst i hele landet for Liberaldemokraterne er den eneste vej til at forhindre et konservativt flertal,« nærmest råbte Farron i sin iver under Underhusets debat om valget onsdag, mens han glødede ved opmærksomheden fra politiske modstandere.

Optimismen er kun blevet større af, at partiet kunne berette om flere tusinde nye medlemmer i de første timer, efter at nyheden om det forestående valg nåede ud til briterne.

Farron og Liberaldemokraterne har de seneste dage søgt at gøre det tindrende klart, at de vil tale de britiske EU-tilhængeres sag, og at de som minimum vil søge at sikre fortsat britisk adgang til EUs indre marked og gerne vil fastholde så meget af medlemskabet som muligt.

Det virker som en ret stor opgave med Liberaldemokraternes kun ni mandater ud af Underhusets 650, men fra at være akut truet af udslettelse står Farron nu i spidsen for et parti, der stråler af fornyet selvtillid.

Da Berlingske i 2015 mødte Farron under et besøg i Westminster inden det britiske parlamentsvalg, prøvede han optimistisk at tale den lurende katastrofe væk:

»Jeg tror, at Liberaldemokraterne vil klare sig meget bedre, end meningsmålingerne tyder på. Der er mange stærke lokale kandidater.«

Men fiaskoen ved valget var total. Efter at have været en del af den konservative-liberaldemokratiske koalitionsregering i fem år blev partiet i valgkampen udsat for et skånselsløst, konservativt frontalangreb, der kostede Liberaldemokraterne 49 mandater. Da Farron kort efter blev udnævnt til partileder, troede de færreste på, at han kunne genrejse partiet.

Paradoksalt er det netop Brexit-beslutningen, der kan blive det EU-begejstrede partis redning. Mens en del sætter spørgsmålstegn ved, om der fortsat er brug for EU-modstanderpartiet UKIP, kan partileder Farron prale med, at omkring 45.000 nye støtter har fordoblet medlemstallet siden seneste valg. Endnu vigtigere er det, at donorerne strømmer til, og i øjeblikket sikrer Liberaldemokraterne ifølge The Times millioner til valgkassen i en størrelsesorden ikke langt fra de Konservative og Labour.

»Dette valg er din chance for at ændre kursen for vores land,« lyder det igen og igen fra Farron, mens han ikke undlader at gøre opmærksom på, at størsteparten af Labour stemte for den konservative regerings ret til at udløse Brexit, mens Liberaldemokraterne stemte imod.

Især i det velstående, sydvestlige England og London har Farron mulighed for at præsentere Liberaldemokraterne som »sidste chance« for at forhindre et skarpt brud med EU inklusive stop for migration og handelshindringer. Her er mange modstandere af Brexit-beslutningen, og en overraskende sejr i et suppleringsvalg i den konservativt dominerede Richmond-valgkreds i det sydvestlige London beviste, at Farrons klare EU-agenda kunne få tag i vælgerne. Ikke mindst viste det, at Liberaldemokraterne kan udfordre de konservative i valgkredse på vippen, og hvor de tabte sidst.

Det er også baggrunden for Farrons tese om en mulig afgørende indflydelse på valgresultatet. Alt tyder på, at Labour vil bløde mandater til de konservative. I Skotland har de konservative ikke noget på spil over for SNP, og dermed ser det ud til, at kun Liberaldemokraterne for alvor kan true premierminister Mays drømme om et stort regeringsflertal.

Nu skal Farron levere varen og vise, at han kan favne bredt. Han har tidligere med henvisning til sin kristne tro taget særstandpunkter, og han undlod at stemme ved behandlingen af loven om homoseksuelle ægteskaber. Men han understreger nu ved enhver lejlighed, at Liberaldemokraterne vil være garant for et »frit og tolerant« Storbritannien.

Da Farron blev partileder, blev det set som et stort plus, at han havde stemt imod en forhøjelse af universiteternes studieafgift i modsætning til den daværende partiledelse, der brød et klart valgløfte. Det kostede mange unge stemmer i 2015. Denne gang er der noget meget større på spil, og Farron håber på, at hans navn efter 8. juni ikke længere bliver efterfulgt af et spørgsmålstegn.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.