Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Brexit-tømmermændene har sat ind: Det bliver en hård kamp at holde sammen på EU

Udfordringerne er talrige, og kravene om folkeafstemninger som den britiske vil blive flere og flere, hvis ikke det lykkes EU at levere konkrete resultater, der skaber forandringer til det bedre i folks hverdag.

EU-kommisionsformand Jean-Claude Juncker er nødt til at  blive bedre til at lytte til de europæiske befolkningers bekymringer, hvis EU skal undgå flere exit-afstemninger. Foto: Olivier Hoslet
EU-kommisionsformand Jean-Claude Juncker er nødt til at  blive bedre til at lytte til de europæiske befolkningers bekymringer, hvis EU skal undgå flere exit-afstemninger. Foto: Olivier Hoslet

BRUXELLES: Det virkede ikke helt overbevisende, da Jean-Claude Juncker lidt kort for hovedet svarede »nej«, vendte om og forlod pressesalen efter blot to spørgsmål. Det sidste spørgsmål gik på, om det britiske exit også er begyndelsen på enden for EU-samarbejdet, som EU-modstandere over hele Europa havde udbasuneret dagen igennem.

Umiddelbart forinden havde EU-kommissionsformanden læst en fælles erklæring op fra de tre formænd for EU-institutionerne samt det hollandske EU-formandskab, der slog fast, at EU fortsætter for 27 lande, som står sammen for at fremme fred og velstand for borgerne.

Fred og velstand for borgerne er svære prioriteter at være uenig i, men budskabet fra den britiske folkeafstemning er ikke til at tage fejl af. EU er i dyb krise, og det er ikke kun EU-modstandere som Nigel Farage, der spår EUs snarlige død. Det er nu en mulighed, som førende tænketanke også drøfter.

For utilfredsheden med EU er stigende i stort set alle medlemslande, hvor mange borgere føler, at EU ikke har leveret de rigtige svar på tidens største udfordringer: økonomien, flygtninge- og migrantkrisen og sikkerhedssituationen.

Det ved EU-landenes stats- og regeringschefer kun alt for godt, og det gør EU-Kommissionen også. Det er derfor tid til refleksion og en diskussion af, hvordan fremtidens EU skal se ud, som EU-præsident Donald Tusk formulerede det fredag.

Men det store spørgsmål er, hvad EU-landene kan blive enige om, og om EU-Kommissionen kan bevise - og overbevise om - at den sætter alt ind på de store grænseoverskridende problemer, som kun kan løses i fællesskab, og så lader nationalstaterne selv om de sager, som løses bedst lokalt.

Fredag havde udenrigs- og EU-ministrene en første diskussion om, hvordan EU i højere grad kan sikre praktiske fremskridt til gavn for borgerne. Mandag mødes Donald Tusk så med Tysklands kansler, Angela Merkel, Frankrigs præsident, François Hollande, og Italiens premierminister, Matteo Renzi, forud for EU-topmødet tirsdag-onsdag.

Angela Merkel har allerede meldt ud, at nye EU-tiltag skal have fokus på helt konkret at »forbedre folks liv,« og her er vækst og arbejdspladser den bedste opskrift. Det er oplagt, at EU-landene rykker sammen om at styrke det indre marked yderligere, hvor der stadig er store muligheder på serviceområdet og det digitale område.

Et andet punkt er sikkerhedspolitikken. Med det britiske exit kan der blive brug for mere EU-samarbejde på det område, også selv om briterne stadig er med i NATO, og med den aktuelle terrortrussel på tværs af de europæiske grænser burde der umiddelbart være støtte til et øget sikkerhedspolitisk samarbejde i mange EU-lande.

Fra den danske regering er meldingen også, at EU i fremtiden skal fokusere på vækst, arbejdspladser, sikkerhed og kontrol med de ydre grænser. Og i mindre grad blande sig i alt fra landenes velfærdssystemer til kvindekvoter i bestyrelser.

Netop misbrug af velfærdsydelser er et område, som EU-Kommissionen til regeringens tilfredshed er blevet ganske opmærksom på. Men med det britiske »Leave« falder EUs aftale med David Cameron fra februar til jorden, og dermed også muligheden for at indeksere børnechecken. Ifølge udenrigsminister Kristian Jensen (V) kæmper den danske regering videre for indeksering af børnechecken, og muligheden er der fortsat, fordi flere lande har den samme interesse, men der er også østlande, som vil kæmpe imod.

Hvis de 27 tilbageværende EU-lande efter et britisk exit skal kunne holde sammen, så kræver det imidlertid, at stats- og regeringscheferne får lagt en klar, fælles linje, som alle følger, og at det giver resultater, så opbakningen til EU kan genvindes.

Donald Tusk sagde fredag, at »det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere.« Men styrken kommer kun, hvis landene og EU-Kommissionen bruger EUs dybe krise til at for alvor at rykke sammen om de grænseoverskridende problemer. Mindre snak og mere konkret handling.

En tydeligt rystet Jean-Claude Juncker var mindre overbevisende. Den nuværende EU-Kommission har faktisk fremsat langt mindre lovgivning end den tidligere EU-Kommission, og lovgivningen har overvejende været forbundet til de ti udvalgte fokusområder, hvor netop vækst og håndteringen af migration står øverst. Men forslag som de omstridte asylkvoter har splittet i stedet for at bygge bro, og det er ikke vejen frem midt i en kæmpe tillidskrise.

Det bliver ikke let at genvinde tilliden. Eksempelvis er et land som Frankrig nødt til at sætte protektionistiske hensyn til side, hvis det indre marked skal udvikles, og det bliver vanskeligt midt i et heftigt opgør om arbejdsmarkedsreformer, der har sendt præsident Hollandes popularitet endnu længere i dybet.

Samtidig vil den økonomiske effekt kun komme gradvist, og regeringer har det med at tage æren for økonomisk fremgang selv, uden at tale så meget om betydningen af en stærkere europæisk samhandel.

En mindst lige så stor udfordring ligger hos EU-Kommissionen, der altid har haft øget europæisk integration som en drivkraft. Men på en del områder vil det i fremtiden være i bakgear, hvis der skal overlades mere til nationalstaterne.

Så udfordringerne er talrige, og kravene om folkeafstemninger som den britiske vil blive flere og flere, hvis det ikke lykkes at levere konkrete resultater, der skaber forandringer til det bedre i folks hverdag.

Da Juncker kom til i november 2014 sagde han, at de kommende fem år var »sidste chance« for at overbevise europæerne om, at EU er svaret på Europas problemer. Han har fået mere ret, end han selv ville ønske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.