Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brexit sætter søgelyset på de vrede i USA og Trump er ikke sen til at gribe chancen

Valget i Storbritannien sender chokbølger igennem det amerikanske samfund. Ikke bare på grund af den økonomiske usikkerhed, men også på grund af vreden hos befolkningen.

Den republikanske kandidat var i Skotland fredag for at genåbne en af de store golfbaner. Han bød den britiske afgang velkommen og sagde, at briterne nu havde erobret deres frihed tilbage.
Den republikanske kandidat var i Skotland fredag for at genåbne en af de store golfbaner. Han bød den britiske afgang velkommen og sagde, at briterne nu havde erobret deres frihed tilbage.

WASHINGTON: Hvis debatten i USA om Washingtons politiske distance til såkaldte »almindelige mennesker« engang imellem bliver ophedet, så er det for intet at regne for den debat, den britiske folkeafstemning nu har sat igang.

For vreden mod eliten i Washington er lige så stor som briternes protester mod de etablerede »bureaukrater« i Bruxelles. Eller som en amerikansk kommentator udtrykker det, så er en af forklaringerne på, at briterne stemte nej til at fortsætte samarbejdet i EU, enkelt: Der er blevet for stor afstand mellem vælgerne og beslutningstagerne. Det, der foregår i Bruxelles, er uforklarligt og uforståeligt. Det er den samme følelse, den republikanske kandidat Donald Trumps vælgere har. Eliten i Washington har mistet enhver fornemmelse for almindelige menneskers liv.

»Washington og Bruxelles bliver opfattet som verdensfjerne bureaukratier af de mange millioner mennesker, der mener, at globaliseringen har ødelagt deres liv,« siger chefredaktøren for The Daily Beast, John Avlon, til TV-stationen CNN.

Og dermed er han på linje med præsident Barack Obama, der i en tale på Stanford University i Californien sagde, at en af årsagerne til det britiske nej er, at globaliseringen har konsekvenser for almindelige mennesker.

»Verden er på godt og ondt blevet mindre. Den gode side er blandt andet det, I står for. Entreprenører, der på tværs af landegrænser mødes for at diskutere, hvordan vi kan bringe verden fremad«, sagde Obama på en konference på det kendte universitet, hvor unge entreprenører fra hele verden deltog i et seminar netop om det at sætte nye virksomheder i gang.

Så selv om Obama anerkendte den »angst«, der er både i USA og i EU for fremtiden, så var det store spørgsmål bag kulisserne, hvad der nu skal ske. To problemstillinger springer i øjnene. Præsidentvalget i USA, som Det Demokratiske Partis kandidat, Hillary Clinton, kan tabe, hvis vreden bider sig fast også hos demokratiske vælgere. Og så det fremtidige forhold til Storbritannien uden for EU.

For den demokratiske præsident er bekymret for, at Donald Trump skal få yderligere vind i sejlene og få held til at appellere endnu mere til de vrede vælgere, som nu kan se, at også europæerne er bekymrede for fremtiden. Trump kører brutalt sin kampagne for at fange disse vælgere ind med sine krav om at få bygget en mur til Mexico for at forhindre ulovlig indvandring. Og han har krævet et totalt stop for muslimsk indrejse indtil videre for at tækkes de vælgere, der er bange for international terrorisme.

Trump var heller ikke sen til at gribe chancen. Den republikanske kandidat var i Skotland fredag for at genåbne en af de store golfbaner. Han bød den britiske afgang velkommen og sagde, at briterne nu havde erobret deres frihed tilbage. »Folk vil have deres land og deres grænser tilbage,« sagde Trump, der uden tøven mente, at den britiske afgang var begyndelsen til slutningen for det EU, man kender i dag.

Men Trump ville ikke ind på, hvad der skal sættes i stedet, ligesom han blot understregede, at Storbritannien altid vil stå USA nært.

Paul Labrador, som er republikansk medlem af Repræsentanternes Hus, sagde til de amerikanske TV-stationer, at der er en lige linje fra det, der er sket i Storbritannien til den angst, der er i USA.

»Folk er bange. De mister job. De føler sig ikke sikre længere i deres eget hjem. Og de mangler en »stærk« person, der kan sætte sig igennem og lytte til dem også. Derfor vil Trump også vinde til november,« sagde Labrador, som ligesom mange andre Trump-tilhængere efter den britiske afstemning mener, at Trump har fået medvind, og at han ikke kun er et isoleret tilfælde. »Vi står på en skillevej,« sagde han.

Fremtiden for det amerikansk-britiske forhold er også til diskussion, fordi Obama under den britiske valgkamp kom til at sige, at hvis briterne melder sig ud, så må de stille sig om bagi køen, når der skal forhandles handelsaftaler.

EU vil få førsteprioritet, sagde Obama. Og i forvejen har briterne mistet indflydelse i Washington under David Cameron og de mange kriser, der har udspillet sig i Europa med eurokrisen og flygtningekrisen.

Der bliver simpelthen ringet mere til den tyske kansler, Angela Merkel, og til Frankrig end til Cameron. Og det forhold vil også blive udlagt som et svaghedstegn hos Obama. Og dermed hos Hillary Clinton.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.