Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brexit: Sådan gik det tirsdag

I Bruxelles, Edinburgh, Berlin og London er det politiske liv stadig præget af Brexit - og af usikkerheden om, hvem der skal lede både engelsk regering og opposition.

I London er det politiske landskab præget af uvished og kaos.

I Labour går det fortsat forholdsvist dårligt for partiformand Jeremy Corbyn. Lørdag, søndag og mandag sagde størstedelen af medlemmerne af hans skyggekabinet op, og selvom han gjorde, hvad han kunne, manglede der stadig tirsdag eftermiddag at blive udnævnt nye på otte poster. Af de nyudnævnte har kun fire regeringserfaring, mens tre kun har et enkelt års erfaring som parlamentsmedlem.

Som om det ikke var nok, var der også en mistillidsafsstemning til Corbyn i Labours parlamentsgruppe. Den er ikke forpligtende, men var dog et vink med en vognstang. 176 medlemmmer stemte for, at han forlader posten som formand, kun 40 var for, fire undlod at stemme. Så længe Corbyn har tillid fra fagforeninger og græsrødder, kan han dog ikke væltes, men skal selv vælge at gå af. Forsøgene på at få det til at ske fortsætter.

I det konservative party går det heller ikke sådan klassisk godt. David Cameroun har meddelt, han træder af. En ny leder af partiet og dermed premierminister skal vælges.  Det sker, ved vi, 2. september, når partiet holder kongres. Men inden det, skal partiets 330 medlemmer af parlamentet sikre, at der kun er to kandidater at præsentere kongressen for.

Foreløbigt er der masser af spekulationer om, hvem der stiller op, men kun Jeremy Hunt har mere eller mindre officielt meddelt, han stiller op. Alle går ud fra, at det gør Boris Johnson, markant nejsiger og tidligere borgmester i London også, men lige nu er Theresa May, der er indenrigsminister bookmakernes favorit.  Blandt andre mulige kandidater er også Nicky Morgan, Stephen Crabb og Sajid Javd.

I Skotland er landets førsteminister Nicola Sturgeon ret træt af situationen i London og i en tale i parlamentet opfordrede hun i grove træk den engelske regering til at tage sig sammen og sikre, at der ikke var tre måneders magtkampe, før en ny regering kan nå frem til at forsøge at finde ud af, hvordan udmeldelsen skal klares. Hun gjorde det også klart, at hun ønsker, at Skotland skal vedblive med at være en del af EU. Hun rejser derfor onsdag til Bruxelles, hvor hun mødes med repræsentanter for Europa-parlamentet, men hun mangler stadig at få en aftale med formanden for EU-kommisionen Jean-Claude Juncker.

I Berlin var Merkel ret bestemt, da hun i en tale til den tyske forbundsdag sagde, at Storbritannien ikke skal forvente særbehandling og dermed f.eks. få adgang til det indre marked, som Boris Johnson har foreslået uden samtidig at have fri bevægelighed for arbejdskraft. Aftalen bliver ikke en 'kirsebærplukningsøvelse', sagde hun.

I Bruxelles var den engelske premierminister Cameron på besøg for første gang siden afstemningen, og han lovede, at den engelske regering ville være konstruktiv, bad om at EU ville være det samme og understregede, at selvom Storbritannien forlader EU, betyder det ikke, at man vender ryggen til EU.

I Bruxelles holdt Nigel Farrage leder af UKIP og en af hovedkræfterne bag nejkampagnen også tale i EU-parlamentet,  hvor han blandt andet sagde, at parlamentet havde grinet af ham, da han for 14 år siden havde sagt, han ville trække Storbritannien ud af EU, men grinede de nu?

Det gjorde forrmanden for EU-kommisionen Jean-Claude Juncker bad til gengæld briterne om at få forklaret, hvad det egentligt er, de gerne vil og til Farrage sagde han 'hvad laver du her?'

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.