Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brexit-nørd? Her er genvejen til det britiske EU-resultat

Berlingske fortæller, hvordan man kan være på sporet af den britiske EU-resultat, så snart optællingen af delresultaterne begynder i nat.

Et par byer i England kan give en indikation om, hvilken side der løber med sejren.
Et par byer i England kan give en indikation om, hvilken side der løber med sejren.

LONDON: I dag stemmer briterne om EU-medlemskabet. Fra klokken 8 til 23 dansk tid afgør de britiske vælgere deres egen skæbne i EU og kan ændre EUs fremtid. Resultatet er helt åben, og først fredag formiddag bliver det afgørende resultat offentliggjort. Men hold øje med Sunderland. Når optællingen er færdig i Sunderland, som traditionelt er et første af de 382 delresultater, kommer det første stærke signal om resultatet.

Ved 1.30 tiden, dansk tid, venter man delresultatet fra byen i det nordøstlige England, og her skal EU-modstanderne i "Leave" vinde med seks procentpoint. Mindre vil ifølge valganalytikere betyde, at "Leave" er i problemer.
"Hvis resultatet i Sunderland er meget tæt, så har Remain formodentlig vundet," siger den politiske analytiker Chris Hanretty til The Daily Telegraph.

En anden tidlig strømpil er valgdeltagelsen. EU-modstanden er størst hos de ældre briter. Ældre vælgere er normalt mere trofaste i stemmeboksene, så en lille valgdeltagelse kan være til fordel for »Leave«. Høj valgdeltagelse betyder formodentlig, at mange unge har deltaget i afstemningen, og det er godt for »Remain«. Valganalytikere tager så et forbehold, fordi Storbritannien geografisk er meget splittet i EU-spørgsmålet.

Høj valgdeltagelse i specifikke områder kan påvirke resultatet. Generelt er steder som London og Skotland meget EU-positive, mens EU-modstanden er stor i Midtengland, og i det østlige England.

Britiske valganalytikere har analyseret afstemningen og givet deres bud på en genvej til valgresultatet i løbet af natten. Selve afstemningen slutter klokken 11 dansk tid. Herefter vil delresultater blive offentliggjort løbende hele natten. Efter Sunderland venter man lige efter delresultatet fra Wandsworth i London, og her skal "Remain" ifølge The Guardians valganalytiker have fået mindst to tredjedele af stemmerne, hvis de EU-tilhængerne skal se frem til en god nat.

Lidt under halvdelen af delresultaterne er sandsynligvis offentliggjort omkring klokken 4, dansk tid. Så kommer delresultatet fra Lancaster i det nordøstlige England. Valganalytikere siger, at byen har sammensætning og et syn på EU, der kunne afspejle det endelige resultat for hele Storbritannien.
Omkring klokken 5, dansk tid vil BBC og andre TV-stationer måske begynde at overveje at erklære valget for afgjort. Omkring klokken 7, dansk tid, skulle de fleste delresultater være på plads. Hvis resultatet ikke står klar på det tidspunkt er det rigtig tæt.

Klokken 10, dansk tid, skulle alle delresultater være meddelt. Det endelige resultat vil blive offentliggjort fra Manchester af den britiske valgkommission. Men med Berlingskes nat-guide ved læsere naturligvis allerede resultatet af en afstemning, der vil holde mange europæere vågne i nat.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.