Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brexit-forhandler: Mere der forener os end splitter os

Både EU's og Storbritanniens chefforhandler håber på "konstruktive" forhandlinger om britisk exit fra EU.

Mandag gik forhandlingerne om Brexit i gang. På billedet ses David Davis (tv.) og Michel Barnier (th).
Mandag gik forhandlingerne om Brexit i gang. På billedet ses David Davis (tv.) og Michel Barnier (th).

»Der er mere, der forener os end splitter os.«

Det siger Storbritanniens brexitminister, David Davis, mandag ved starten på de formelle forhandlinger i Bruxelles om den historiske britiske exit fra EU.

Både David Davis og EU's chefforhandler, Michel Barnier, udtrykker på vej ind til mødet håb om »konstruktive« forhandlinger.

»Velkommen, David«, siger Barnier til Davis og tilføjer:

»I dag starter vi forhandlingerne om en ordentlig tilbagetrækning af Storbritannien fra EU.«

»Vores mål er klart. Vi må først håndtere usikkerheden forårsaget af brexit,« siger Barnier.

Michel Barnier håber mandag at identificere »prioriteter og tidsplan«, så han senere på ugen kan fortælle på et EU-topmøde, at exit-forhandlingerne blev åbnet på en konstruktiv måde.

Både Barnier og Davis udtrykker sympati med ofrene fra angrebet i London natten til mandag.

Davis siger, at det er i udfordrende tider som disse, at man bliver mindet om »de værdier og den beslutsomhed, vi deler med vores tætteste allierede i Europa«.

Han siger, at Storbritanniens mål i forhandlingerne er at opbygge et »nyt, dybt og særligt partnerskab med EU«.

»Selv om der uden tvivl vil være udfordrende tider foran os i forhandlingerne, vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at vi leverer en aftale, der arbejder for de bedste interesser for alle borgere,« siger David Davis.

»Vi starter forhandlingerne i en konstruktiv og positiv tone besluttet på at opbygge et stærkt og særligt partnerskab for fremtiden mellem os og vores europæiske allierede og venner,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.