Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brexit eller bremain? Her er de britiske meningsmålinger

Lidt over halvdelen af den seneste måneds meningsmålinger peger på en sejr til ’remain’-siden i ugens afstemning om det britiske EU-medlemskab, men de mange meningsmålinger peger i alle retninger. Berlingske bringer her et overblik over meningsmålingerne om det mulige britiske exit.

Den britiske premierminister, David Cameron, holder tale ved Birmingham University, hvor han opfordrer briterne til at stemme »Remain« til spørgsmålet om at blive eller forlade EU. Briterne skal stemme d. 23. juni 2016.   EPA/FACUNDO ARRIZABALAGA
Den britiske premierminister, David Cameron, holder tale ved Birmingham University, hvor han opfordrer briterne til at stemme »Remain« til spørgsmålet om at blive eller forlade EU. Briterne skal stemme d. 23. juni 2016.   EPA/FACUNDO ARRIZABALAGA

Vil du blive klogere på, om Storbritannien bliver i EU efter afstemningen i morgen torsdag? Så findes der masser af meningsmålinger, der gerne vil hjælpe dig med det.

Berlingske Research bringer her et overblik over de britiske analyseinstitutters målinger i samarbejde med UK Polling Report.

Et nærmere kig giver god grund til at undre sig gevaldigt, fordi målingerne peger i flere retninger. Nogle af de seneste meningsmålinger, f.eks. målingen fra instituttet ORB, der blev offentliggjort mandag, peger på en 53 procents opbakning til ’remain’ og 46 til ’leave’. Omvendt viser en online undersøgelse fra BMG Research offentliggjort kun to dage tidligere en opbakning på kun 41 procent til ’remain’ og 51 procent til ’leave’.

Nedenfor ses en oversigt over den seneste måneds meningsmålinger, der peger lidt i øst og vest, men dog overvejende peger på et fortsat britisk EU-medlemskab. Ser man overordnet på meningsmålingerne siden årsskiftet, peger seks ud af ti af dem på et flertal for ’remain’. Men nøjes man med at se på meningsmålingerne fra den sidste måned, ser det ud til, at der er dødt løb mellem de to.

Fælles for de fleste meningsmålinger er det imidlertid, at en stor del af vælgerne stadig svarer, at de er i tvivl – typisk mellem 9 og 15 procent.

Nedenfor ses, hvordan analyseinstitutterne hver især i gennemsnit har målt forskellen på 'remain' og 'leave'. De positive tal indikerer, at instituttet har målt 'remain'-opbakningen størst, mens de negative indikerer, at 'leave'-opbakningen er målt størst.

Bookmakerne tror mest på ’remain’

Selvom der er tæt på dødt løb i meningsmålingerne, ser det ikke desto mindre ser det ud til, at betting-markedet tror mest på, at flertallet af briter vil stemme på at blive i EU.

I hvert fald er oddsene på spillebørsen Betfair, hvor brugerne både kan odsse på almindelig vis og agere bookmaker, kun 1.28 - svarende til 78 procents chance – for et fortsat britisk EU-medlemskab, mens oddsene for et britisk farvel til EU er 4.40 - svarende til kun 22 procents chance. Spillemarkedet, hvor der foreløbigt er spillet for mere end 400 millioner kroner, tror med andre ord mest på, at et flertal af briterne helst vil forblive medlemmer af det europæiske fællesskab.

Meningsmålingerne har før skudt ved siden af

Selv om både bookmakere og et ganske snævert flertal af meningsmålingerne peger på, at briterne forbliver i EU, er der god grund til at være på vagt over for de britiske meningsmålinger.

De har nemlig tidligere har vist sig dårlige til at forudsige et valgresultat, nemlig det britiske parlamentsvalg, der fandt sted i maj sidste år. Dengang viste adskillige meningsmålinger, at valget ville blive så tæt, at det var umuligt at forudsige, hvem der ville vinde flertallet.

Sådan gik det imidlertid ikke. Resultatet blev en soleklar sejr til det Konservative Folkeparti og et ditto nederlag til Labour på trods af meningsmålingernes profeti om dødt løb.

Dødt løb i meningsmålinger i dag betyder altså ikke nødvendigvis et snævert resultat i afstemningen i morgen torsdag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.