Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Breivik: Jeg er blevet skadet og mere radikal i fængslet

I det topsikrede fængsel i Skien afgiver Anders Behring Breivik forklaring i sagen om sine afsoningsforhold.

Det har været hårdt for massemorderen Anders Behring Breivik at afsone sin dom for massakren på Utøya i 2011.

Det siger han selv i forbindelse med sagen, han har anlagt mod den norske stat. Her giver hovedpersonen torsdag sin udlægning af de forhold, han har afsonet under.

- Når man er isoleret i næsten seks år og aldrig bliver rettet og aldrig får lov til at have meningsfulde relationer, bliver man mere og mere sær. Det er umuligt at stoppe, siger han ifølge avisen VG's livedækning.

- Indtil nu har jeg egentlig løjet over for mig selv. Jeg er stærkt skadet af isolationen, og radikaliseringen er nok den mest alvorlige isolationsskade. Jeg er ikke bare blevet lidt skadet, jeg er meget skadet, siger han.

Ankesagen bliver holdt i gymnastiksalen i det topsikrede fængsel i Skien, hvor Breivik afsoner sin dom.

Han blev i august 2012 idømt 21 års forvaring for at have dræbt 77 mennesker ved et bombeangreb i Oslo og en skudmassakre på øen Utøya, hvor unge socialdemokrater holdt sommerlejr.

I marts i fjor blev staten dømt for umenneskelig og nedværdigende behandling af ham.

Myndighederne i fængslet var så opmærksomme på sikkerheden omkring massemorderen, at de glemte hensynet til hans menneskerettigheder.

Sådan lød afgørelsen i Oslo byret. Staten var ikke enig, og derfor er sagen anket.

I byretten blev staten dog frikendt for at have forbrudt sig mod artikel otte om respekt for privatlivet. Det er Breivik ikke enig i, så han ankede denne del af afgørelsen.

Begge ankesager behandles nu.

Det var især Breiviks langvarige isolation og de begrænsede muligheder, han havde for at klage over det, som retten lagde vægt på i afgørelsen.

Under retssagen kom det frem, at Breivik flere hundrede gange havde oplevet at blive kropsvisiteret, mens han var afklædt, og at han var alene stort set hele døgnet.

Ifølge dommen er det en umenneskelige og nedværdigende behandling. Desuden blev der vist for lidt hensyn ti l hans mentale sårbarhed, lød det.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.