Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brasilien vil bekæmpe farlig zika-virus inden OL

Den myggebårne virus zika bliver nu betragtet som en reelt problem inden De Olympiske Lege i Rio.

Rio de Janiero: De brasilianske myndigheder har nu lanceret en plan for bekæmpelsen af den farlige zikavirus inden De Olympiske Lege til august, skriver BBC.

Legene skal finde sted i storbyen Rio de Janeiro, hvor man lige nu frygter, at den farlige myggebårne virus vil sprede sig.

Zikavirus kan føre til influenzalignende symptomer og er som sådan ikke direkte farlig for den smittede. Men hvis bæreren er gravid, kan virus føre til misdannelser af babyer, der fødes med for små hoveder og deraf mere eller mindre alvorlige hjerneskader.

Af samme grund meddelte Statens Serum Institut (SSI) fredag, at danske kvinder, der er gravide eller ønsker at blive det, bør overveje, om deres tur til Syd- og Mellemamerika er nødvendig.

Ifølge planen vil de brasilianske myndigheder begynde at fjerne myggenes ynglesteder, fire måneder inden De Olympiske Lege åbner.

Også under legene vil man sørge for at udrydde myggene, selv om der er grænser for, hvor hårdt man vil gå til værks.

Eksempelvis vil myndighederne kun gasse myggene i særtilfælde, da de er bange for, det kan udgøre en sundhedsfare for atleter og besøgene.

Samtidig håber de brasilianske sundhedsmyndigheder, at det køligere og tørre klima i august vil betyde, at der er langt færre myg og dermed også mindre risiko for tilfælde af den myggebårne virus.

Ifølge Statens Serum Institut er zikavirussen ikke i sig selv farlig. Men læger har siden oktober påvist en sammenhæng mellem gravide, der bærer virussen, og microcephali, som er skader på centralnervesystemet hos fostre og nyfødte.

Derfor mener man, at man skal tage virussen alvorligt, da den også har visse lighedstræk med ebola, der fra 2013 udviklede sig til en epidemi i Afrika.

Særligt den store hastighed, som virussen spreder sig med, bekymrer forskere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.