Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brandmænd redder fem mindre fly fra ild i norsk lufthavn

Norske brandfolk har kørt fem fly ud af en hangar efter brand i en lokal flyklub i Namsos.

Arkivfoto: »Branden er slukket på første etape. Røgdykkere er sendt op på anden etage. Ifølge de oplysninger, som vi har fået af brandvæsnet, kan de ikke længere se flammer,« siger Bjørn Handegard fra politiet til Dagbladet.
Arkivfoto: »Branden er slukket på første etape. Røgdykkere er sendt op på anden etage. Ifølge de oplysninger, som vi har fået af brandvæsnet, kan de ikke længere se flammer,« siger Bjørn Handegard fra politiet til Dagbladet.

Brandmænd er lørdag i færd med at slukke en brand i en mindre lufthavn ved den norske by Namsos.

Det er en lokal flyklubs lokaler, der brænder, skriver avisen Dagbladet. Branden blev opdaget af et af klubbens medlemmer.

Klubben ligger ved en flyhangar i lufthavnen, og der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Fem mindre fly skal være reddet ud af hangaren.

»Branden er slukket på første etape. Røgdykkere er sendt op på anden etage. Ifølge de oplysninger, som vi har fået af brandvæsnet, kan de ikke længere se flammer,« siger Bjørn Handegard fra politiet til Dagbladet.

Branden skaber ikke problemer for lufthavnen, selv om hangaren står på lufthavnens område. Der er nemlig ingen afgange eller ankomster lørdag eftermiddag, bekræfter lufthavnschef Geir Tore Buvarp.

Der var angiveligt ingen personer i bygningen, da branden opstod.

Bygningsansvarlig John Marvin Saugestad fra Namdal Flyklubb fortæller til den norske avis, at branden er startet i klublokalet.

Namsos ligger et par hundrede kilometer nord for Trondheim.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.