Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brand dræber otte deltagere til kortspilsturnering i Portugal

En brændeovn eksploderede sent lørdag på et lokalcenter i det nordlige Portugal. Ilden spredte sig hurtigt.

Branden opstod nær Tondela, som ligger mellem byerne Coimbra og Viseu. Genrefoto.
Branden opstod nær Tondela, som ligger mellem byerne Coimbra og Viseu. Genrefoto.

Lissabon. En voldsom brand, der sent lørdag bredte sig i et lokalcenter i det nordlige Portugal, har kostet otte personer livet.

50 er derudover kommet til skade, oplyser politiet.

- Omkring 70 personer spiste aftensmad i bygningen, da ilden brød ud. Der er et antal døde såvel som mellem 50 og 60 tilskadekomne personer, siger Paulo Santos, der er chef for civilbeskyttelse.

Nogle af de mere alvorligt tilredte måtte fragtes til hospitalet med helikopter, tilføjer han.

Branden opstod nær Tondela, som ligger mellem byerne Coimbra og Viseu. Området blev hårdt ramt af en række dødelige skovbrande i oktober.

Tondelas borgmester, Jose Antonio Jesus, fortæller, at det begyndte, da en brændeovn eksploderede.

De forsamlede deltog i en kortspilsturnering for amatører, hvor de spillede sueca, som er et populært spil i Portugal.

Herefter bredte flammerne sig meget hurtigt. Men efter en time blev de slukket, oplyser brandmyndighederne i Tondela.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.