Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bornholm øjner millionforretning efter svensk nej til russisk rørledning

Sveriges regering frygter de sikkerhedspolitiske konsekvenser ved at udleje havne til byggeriet af en gigantisk russisk gasledning i Østersøen. Bornholm vil gerne træde til i stedet – men kun hvis Bornholm får lov af regeringen.

Arkivfoto. Sveriges regering frygter de sikkerhedspolitiske konsekvenser ved at udleje havne til byggeriet af en gigantisk russisk gasledning i Østersøen. Bornholm vil gerne træde til i stedet – men kun hvis Bornholm får lov af regeringen.
Arkivfoto. Sveriges regering frygter de sikkerhedspolitiske konsekvenser ved at udleje havne til byggeriet af en gigantisk russisk gasledning i Østersøen. Bornholm vil gerne træde til i stedet – men kun hvis Bornholm får lov af regeringen.

På den svenske ø Gotland og i havnebyen Karlshamn havde borgmestre sat næsen op efter arbejdspladser og en rask millionforretning ved at udleje havneområder til byggeriet af en 1.200-kilometer lang russisk gasledning gennem Østersøen. I denne uge trak den svenske regering så i nødbremsen.

Udlejningen af de to havne til det russisk-kontrollerede Nord Stream 2-selskab er sikkerhedspolitisk problematisk, fastslog den svenske udenrigsminister og den svenske forsvarsminister på et møde med kommunerne.Kort efter trak lokalpolitikerne på Gotland sig fra samarbejdet.

»Vi begrunder det med den information, vi har fået fra regeringen, om at den forsvars- og sikkerhedspolitiske position på Gotland påvirkes negativt, hvis vi udlejer havnen,« siger Tommy Gardell, formand for teknikudvalget på Gotland, til kommunens hjemmeside.

Den svenske regerings indgreb kommer efter en lang debat i Sverige om trusselsbilledet i Østersøen og den russiske oprustning i regionen. Det svenske forsvar genoprettede tidligere i år den militære tilstedeværelse på Gotland for første gang siden 2005.

Ifølge den svenske forsvarsminister, Peter Hultqvist, kan selskabets årelange tilstedeværelse i de strategiske havne kompromittere svensk sikkerhedspolitik.

»Hvis Nord Stream 2 gennemføres som planlagt, risikerer det at få indflydelse på forsvarspolitikken for 2016 til 2020. De muligheder vil visse steder svækkes,« sagde Peter Hultqvist til nyhedsbureauet TT.

Talsmand for Nord Stream 2, Jens Müller, kalder de svenske bekymringer for »påståede sikkerhedsrisici«.

»Vi må bare erkende, at efter måneder med frugtbare samtaler og talrige offentlige erklæringer, hvor kommuner og havneselskaber har understreget deres interesse, har ét møde med to ministre fuldstændig ændret holdningen,« siger talsmanden fra Nord Stream 2.

Han bekræfter, at selskabet nu »leder efter alternativer« i form af havneområder, hvor selskabet vil kunne opbevare sine rør til den enorme gasledning, så de ikke skal fragtes fra Finland eller Tyskland, hvor der allerede er indgået aftaler med en række havne.

Hvis den centralt beliggende havn på Gotland er ude af billedet, er Bornholm et nærliggende alternativ. Det vurderer direktør for Rønne Havn, Thomas Bendtsen.

»Ud fra et ensidigt konkurrencemæssigt synspunkt, er vi godt klar over, at vores markedsværdi og konkurrencefordel er løftet på baggrund af dette her,« siger Thomas Bendtsen om udviklingen i Sverige.

Havneselskabet i Rønne har tidligere været i kontakt med Nord Stream 2-selskabet. Rønne spillede en mindre rolle under konstruktionen af den første Nord Stream-ledning i 2010 til 2011. Rønne Havn ligger dog relativt tæt på Nord Streams tyske hjemhavn Sassnitz-Mu­kran, hvilket muligvis begrænser udsigten til en nøglerolle.

Selv en mindre rolle i det 60 milliarder kroner dyre Nord Stream 2-projekt kan dog være attraktiv. De to svenske kommuner fortæller til Svenska Dagbladet, at de går glip af henholdsvis 100 millioner svenske kroner og 25-50 millioner svenske kroner ved at sige nej til at udleje havneplads til Nord Stream 2.

Og indtil videre har der ikke lydt nogen advarsel fra den danske centraladministration, siger Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S). Hun er som udgangspunkt åben over for, at Rønne Havn gør forretninger med det russisk-kontrollerede Nord Stream 2.

»Mig bekendt havde den første Nord Stream-ledning tilladelse til linjeføring gennem dansk farvand, og dengang var der ikke nogen politisk tilkendegivelse af, at det var noget fordækt. Og så har jeg ingen problemer med at skabe arbejdspladser på Bornholm,« siger hun.

»Men hvis man fra dansk side har den holdning, at det ikke er i orden i forhold til den udenrigspolitik, man fører, så vil vi selvfølgelig lytte til det,« siger Winni Grosbøll.

Svært at stoppe Nord Stream 2

Danmark var det første land til at give grønt lys til Nord Stream 1 tilbage i 2009, mens forholdet mellem Danmark og Rusland var anderledes varmt. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) betegner nu sig selv som en »hardliner« i spørgsmålet om sanktioner mod Rusland og en nær ven af Ukraine. Især Ukraine, Polen og de baltiske lande er dybt bekymrede for Nord Stream 2, som kan lede enorme mængder russisk gas til EU uden om Ukraine.

Statsministeren har tidligere understreget, at gasledningen også handler om storpolitik, men samtidig gjort det klart, at sagen i Danmark er en ren miljøgodkendelse, medmindre der træffes beslutning om at bremse projektet på EU-niveau. Dette har EU-Kommissionen dog foreløbigt ikke fundet juridisk belæg for.

Nogenlunde samme melding kommer fra Sveriges udenrigsminister Margot Wallström.

»Nord Stream 2 er svær at stoppe. Det er urealistisk at tro, at Sverige på egen hånd skal kunne stoppe det,« sagde hun til TT tidligere på ugen.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Udenrigsministeriet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.