Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Boris Johnson kalder Brexit-toldplan for skør

Den britiske udenrigsminister går imod sin egen regering i opgør om toldsamarbejde.

Den britiske udenrigsminister går imod sin egen regering i opgør om toldsamarbejde.
Den britiske udenrigsminister går imod sin egen regering i opgør om toldsamarbejde.

Den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, afviste tirsdag et forslag fra regeringen til en toldaftale med EU efter brexit som »skør« og blotlagde dermed igen en dyb splittelse mellem britiske ministre.

Johnson, som er en fremtrædende fortaler for Storbritanniens udtræden af EU, siger, at planen for en toldaftale, som støttes af premierminister Theresa May, ikke lever op til mange af løfterne omkring brexit.

»Hvis vi får dette nye told-partnerskab, så har vi et skørt system, hvor man ender med at skulle samle told ind til EU ved Storbritanniens grænser,« siger Boris Johnson til dagbladet Daily Mail.

»Hvis EU indfører straftoldafgifter på et eller andet, og Storbritannien vil indføre det billigt, så er der intet at stille op,« tilføjer han.

Med henvisning til løfter fra valgkampen op til brexit-folkeafstemningen siger Johnson:

»Der er ikke på den måde, hvorpå man kan genvinde kontrollen over ens handelspolitik. Det er ikke på den måde, at man genvinder kontrollen over ens love, og det er ikke på den måde man genvinder kontrollen over ens grænser.«

Et toldsamarbejde er en af to muligheder, som Mays regering har foreslået i forhold til toldområdet. Det betyder, at Storbritannien vil fortsætte med at opkræve EU-tariffer for varer til medlemslande af EU.

En britisk minister har sagt, at regeringen formentlig skal bruge et par uger på at tage stilling til spørgsmålet.

/ritzau/AFP

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.