Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Boris Johnson - brodermorder, klovn, landsfader?

David Camerons partifælle, ven og tidligere studiekammerat har mere end nogen anden været afgørende for at trække Storbritannien ud af EU. Det er sket med sjov, charme og løse påstande. Med Camerons afgang er det nu alvor for spasmageren Johnson, hvis han vil erobre magten.

David Cameron og Boris Johnson er stadig partifæller og tidligere studiekammerater, men nære venner er de nok ikke mere.
David Cameron og Boris Johnson er stadig partifæller og tidligere studiekammerater, men nære venner er de nok ikke mere.

LONDON: Det her ville aldrig være sket uden Boris Johnson. Uden den konservative politiker med den enorme karisma blandt EU-modstanderne er det umuligt at forestille sig, at tilstrækkelig mange tvivlere var blevet overbevist af ønsket om at droppe Storbritanniens 43 år lange EU-medlemskab.

Med premierminister David Camerons beslutning om at trække sig, er det nu alvor for spasmageren Johnson. Hans kampagne imod EU-medlemskab har stødt Cameron for magten, og hvis han selv ønsker magten, må Johnson nu gribe ud efter magten. Selv under EU-debatten har Johnson klaret sig med charme og humor. Tiden er ikke til sjov længere, men den britiske befolkning har med afstemningen vist, at de tager Johnson alvorligt.

Den tidligere London-borgmester har rejst rundt i hele Storbritannien og tændt befolkningen. Igen og igen har hans visioner om den britiske storhed udenfor EU grebet tilhørere, og indsigelser er blevet mødt med Johnsons særlige charme og hans evne til afvæbnende morsomheder. Til tider har det været på grænsen af klovnerier, som da Johnson i sin EU-kampagne besøgte en auktion for landmænd og påtog sig at sælge en ko - og som auktionarius til stor jubel sikrede en god pris.

Nu venter alle briter på Johnsons næste træk. Mange mener, at han først og fremmest meldte sig hos EU-modstanderne for at dyrke sin egen ambition om at blive premierminister. Ingen var i tvivl om adressen på kritikken, da en hvidglødende premierminister David Cameron i Underhuset erklærede, at han i modsætning til andre ikke »havde andre agendaer« og ikke dyrkede sin egen politiske karriere med sin anbefaling til EU-afstemningen. Et kamera zoomede straks ind på Johnson, der sad bag Cameron på regeringspartiets side og helt oppe på den bagerste konservative bænk.

Al opmærksomhed blev rettet mod den store mand, med det gavtyveagtige smil og det uregerlige høgule hår. Johnson selv sagde ingenting. Først da Underhusets formand længere henne i debatten højst usædvanlig direkte spurgte »parlamentsmedlemmet for Uxbridge og South Ruislip«, om han ønskede at sige noget, stillede Johnson et lidt usammenhængende og harmløst spørgsmål til premierministeren.

Johnson har gjort alt for ikke offentligt at udfordre Cameron. Da Johnson sent og overraskende i den begyndende EU-debat erklærede sig som tilhænger af at forlade EU, sagde han samtidig afvæbnende, at han nok ville sige noget men havde tænkt sig at holde sig i baggrunden.

Da EU-kampagnerne officielt gik i gang, og Johnson øjeblikkelig og uundgåelig blev EU-modstandens forgrundsfigur erklærede han med en giftpil godt pakket ind, at han havde stor respekt for Camerons anstrengelser med sin EU-reformforhandling, og at han havde »gjort sit bedste«, men at det desværre ikke var godt nok for Storbritannien. I de sidste uger op til EU-afstemningen, da alle på begge sider skånselsløs angreb alle, sagde Johnson, at han bestemt ønskede, at Cameron skulle fortsætte på premierministerposten uanset resultatet.

Cameron har igennem hele forløbet givet 52-årige Johnson stor fokus, og britiske medier har været fulde af beskrivelser af premierministerens raseri over "forræderiet" fra manden, som han altid har haft et særligt forhold til, og som han betragtede som livslang ven og allieret. Cameron var samtidig med den to år ældre Johnson på den eksklusive privatskole Eton, og de var sammen blandt de mest privilegerede på Oxford University.

 

Premierministeren holdt under den sidste fase af sin EU-reformforhandling et møde kun med Johnson. Alligevel blev Cameron  holdt i uvidenhed lige indtil en SMS besked kort efter mødet fortalte, at Johnson var på vej ud til den tilkaldte presse foran sin privatbolig i det nordlige London for at fortælle, at han ikke længere »sad på hegnet« men nu var for et nej til EU. På sædvanlig »Boris-manér« erklærede han, at han egentlig helst ville presse EU til en ny forhandling med afstemningen og så have en ny fokeafstemning på bedre vilkår.

Den særlige position viste sig snart umuligt at formulere under en skarp EU-debat. Til gengæld begyndte Johnson så at insistere på et stort milliardbeløb, som Storbritannien hver måned sender til Bruxelles, og som briterne udenfor EU i stedet kunne bruge på »egne prioriteter«. Fra alle sider blev det påvist, at beløbet var sat alt for højt, fordi briterne har en særlig "EU-rabat" og får meget af medlemsbetalingen tilbage i EU-støtte. Men Johnson fastholdt, og i EU-debattens sidste fase kaldte Cameron højst usædvanlig britiske medier sammen med kort varsel.

Uden at nævne navne erklærede Cameron, at han advarede og fordømte de EU-modstandere, der spredte »farlige løgne« for at overbevise vælgerne i EU-debatten. Nu må alle britiske, konservative politikere forholde sig til Johnson. Og hvis han bliver premierminister bliver alle briter nødt til at forholde sig til Johnson. I forvejen blev han med sin enorme karisma betragtet som Storbritanniens mest populære politiker. Spørgsmålet har været, om vælgerne også ville og kunne tage Johnson seriøst med alle hans klovnerier i presseoptræden og vittigheder samt hang til krydre usammenhængende, og lettere uforståelig mumlen under pressemøder med citater på latin og henvisninger til klassisk historie.Den tillid har vælgerne nu vist ham.

Partifæller og politiske modstandere har rejst tvivl, om Johnson også kunne føre alvorlig politik. Både i sin tidligere periode i Underhuset og som borgmester i London er han blevet beskyldt for at skøjte hen over den politiske scene og score hurtige point uden for alvor at sætte sig ind i sagerne og uden at følge op på sine mange opsigtsvækkende politiske erklæringer og politiske projekter.

Ifølge borgerlige medier som The Times og The Daily Telegraph er der mange konservative politikere blandt både EU-modstandere og EU-tilhængere, der ikke er begejstret ved udsigten til, at »premierminister Boris Johnson« i en snarlig fremtid synes nærmest uundgåelig. De politikere skal sammen have talt om politiske muligheder, hvis Cameron måtte gå af, ud fra devisen: »Alle Andre End Boris«.

 

Indenrigsminister Theresa May er angiveligt bragt på bane som et muligt alternativ. May har i modsætning til Johnson loyalt fulgt Camerons EU-positive linje i EU-debatten. Til gengæld bliver hun af mange betragtet som reelt mere EU-skeptisk end Johnson. Dermed kan hun måske bygge bro over splittet konservativt parti. Til gengæld kan det komme krav fra EU-modstandere om, at en konservativ leder må være fra den erklærede Leave-fløj. Hvis Boris Johnson virkelig vil være premierminister, som alle tror, må han nu træde i karakter. Han er begyndt at frisere det viltre hår ved særlige lejligheder, og han har gennemført »brodermordet« og fældet sin gamle ven. Men nu er det ikke sjov længere. Nej'et til EU kræver evner til finde de rigtige skridt for en økonomi under voldsomt pres, og opfølgningen på det politiske jordskælv efterfulgt af enorm usikkerhed omkring en lang række afgørende emner for det britiske samfund og den britiske unions beståen kræver svar. De kan ikke dækkes væk under en vittighed, ikke engang hvis den bliver sagt på latin. Nu er det alvor.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.