Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Boris Johnson beroliger briter: Økonomien er i gode hænder

Lederen af kampagnen for at trække briterne ud af EU, Boris Johnson, beroliger briter efter farvel til EU.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

London. Der har været relativt stille om Londons tidligere borgmester, Boris Johnson, siden han førte kampagnen for at trække briterne ud af EU til en sejr ved afstemningen torsdag.

Men Johnson siger søndag aften, at han regner med, at briterne stadig får adgang til EU's indre marked, og at ændringer i briternes forhold til EU vil komme stille og roligt.

- Der vil fortsat være frihandel og adgang til det indre marked, skriver Boris Johnson i en klumme i avisen The Telegraph.

Boris Johnson skriver også, at briternes skilsmisse med EU "ikke haster".

- Økonomien er i gode hænder, fortætter Boris Johnson.

Boris Johnson skriver også, at indvandringspolitik fremover skal tilpasses behovet fra industrien og erhvervslivet.

Boris Johnson var den ledende skikkelse i den såkaldte leave-kampagne, og mange spår, at han bliver briternes næste premierminister.

Avisen Sunday Times har i hvert fald tidligere skrevet, at justitsminister Michael Gove, der også var en prominent skikkelse i leave-kampagnen, har valgt at pege på Boris Johnson som landets kommende premierminister.

Ifølge avisens oplysninger har Gove ringet til Johnson og sagt, at han vil støtte den tidligere borgmester i kampen om David Camerons stol.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.