Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Borgmester beordrer udgangsforbud i katastroferamte Houston

Sylvester Turner indfører udgangsforbud i Houston for at undgå kaos i efterdønningerne på orkanen Harvey.

Borgmesteren i Houston, Sylvester Turner, har beordret udgangsforbud fra tirsdag aften til onsdag morgen på grund af orkanen Harvey. Reuters/Stringer
Borgmesteren i Houston, Sylvester Turner, har beordret udgangsforbud fra tirsdag aften til onsdag morgen på grund af orkanen Harvey. Reuters/Stringer

Houston. Borgmesteren i den amerikanske storby Houston, Sylvester Turner, har beordret udgangsforbud på grund af orkanen Harvey.

Forbuddet mod at gå på gaden vil gælde fra midnat til klokken 5 onsdag.

I første omgang skulle forbuddet være trådt i kraft klokken 22 tirsdag, men det er blevet skubbet tilbage, så nødhjælpen kan komme ud i længere tid.

- På grund af den nuværende situation, og det faktum at mange mennesker er uden for deres hjem, at strømmen er gået, og at det stadig er farligt at være på gaderne om natten, har jeg indført udgangsforbud fra i aften, siger Turner til nyhedsbureauet AFP.

Ud over udgangsforbuddet har Houston også oprettet adskillige nye tilflugtssteder.

Det sker for at dæmpe presset på George R. Brown Convention Center i Houstons centrum, der huser 10.000 mennesker.

Nogle af de mange mennesker i konferencecenteret vil blive rykket til andre arenaer i det centrale Houston.

I den vestlige del af Houston, hvor mere end 3000 hjem er blevet oversvømmet, åbner byen desuden et nyt tilflugtssted.

Borgmesteren beder folk i Houston om at forholde sig roligt, og han understreger situationens alvor.

- Der er tusindvis af mennesker, der ikke kan være i deres hjem, og som befinder sig i vores tilflugtssteder og venter på vand, siger Turner.

Problemerne i Houston, der er USA's fjerdestørste by, er vokset, efter at Harvey gik i land fredag aften lokal tid som en kategori 4-orkan.

Det er ifølge AFP den kraftigste orkan til at ramme Texas i over 50 år.

Ud over de ødelæggelser, som orkanen har medført, er der også problemer med kriminalitet, siger byens politichef.

- Man kan ikke køre rundt eller opholde sig i offentligt rum. Vi har haft problemer med væbnede røverier og folk med pistoler og skydevåben, siger politichefen i Houston, Art Acevedo, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dødstallet for orkanen Harvey er blevet opjusteret til 18 sent tirsdag lokal tid.

Det sker, efter at tre nye dødsfald er blevet registreret i Houston-området, skriver nyhedsbureauet AP.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.