Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Borgerrettighedsikonet Jesse Jackson har Parkinsons

Jeg hellere vil slides op end ruste, siger Jesse Jackson, der har offentliggjort sin Parkinsons-diagnose.

»For mig er Parkinsons-diagnosen ikke et tegn om at stoppe, men snarere et signal om, at jeg må foretage nogle livsstilsændringer og vie mig selv til fysioterapi i håbet om at forhales sygdommens fremadskriden,« skriver borgerrettighedsforkæmper Jesse Jackson i et brev. Scanpix/Derek R. Henkle/arkiv
»For mig er Parkinsons-diagnosen ikke et tegn om at stoppe, men snarere et signal om, at jeg må foretage nogle livsstilsændringer og vie mig selv til fysioterapi i håbet om at forhales sygdommens fremadskriden,« skriver borgerrettighedsforkæmper Jesse Jackson i et brev. Scanpix/Derek R. Henkle/arkiv

Den amerikanske borgerrettighedsforkæmper Jesse Jackson har Parkinsons, oplyser han i et brev til sine tilhængere.

I brevet fortæller 76-årige Jackson, at venner og familie lagde mærke til ændringer for omkring tre år siden.

Det var ikke længere muligt for ham at ignorere symptomerne på den kroniske sygdom, der langsomt bliver værre og gør det svært at bruge kroppen. I to år har han derfor været i behandling.

»Det har været smertefuldt at indse virkningerne af sygdommen, og jeg har været langsom om at forstå alvoren,« skriver han.

»For mig er Parkinsons-diagnosen ikke et tegn om at stoppe, men snarere et signal om, at jeg må foretage nogle livsstilsændringer og vie mig selv til fysioterapi i håbet om at forhales sygdommens fremgang.«

Jesse Jackson blev for alvor en vægtig skikkelse i borgerrettighedsbevægelsen, efter at Martin Luther King blev skudt og dræbt i 1968.

Oven på Kings død trådte Jesse Jackson, der på det tidspunkt var 26 år gammel, til. Og han havde både gennemslagskraft og politiske ambitioner.

Hele to gange - både i 1984 og 1988 - stillede han op som kandidat til nomineringen som Demokraternes præsidentkandidat. Det lykkedes dog aldrig.

I sin kamp mod diskrimination har Jackson oprettet adskillige sociale programmer. I dag står han i spidsen for non-profit organisation Rainbow/PUSH. Samtidig arbejder han på en erindringsbog.

»Jeg vil fortsætte med at forsøge at give håb til de fortvivlede, at udvide vores demokrati til dem, der er berøvet deres stemmeret, og jeg vil befri uskyldige fanger verden over,« skriver Jesse Jackson.

»Jeg slår urokkeligt fast, at jeg hellere vil slides op end ruste.«

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.