Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bookmakere ser 78 procent chance for britisk ja til EU

Ja-siden går markant frem ifølge flere britiske bookmakere, som vurderer, at briterne bliver i EU.

En studerende EU-tilhænger, George Smith, fører kampagne under sloganet "Britain Stronger IN Europe" forud for torsdagens historiske folkeafstemning i Storbritannien. Reuters/Luke Macgregor
En studerende EU-tilhænger, George Smith, fører kampagne under sloganet "Britain Stronger IN Europe" forud for torsdagens historiske folkeafstemning i Storbritannien. Reuters/Luke Macgregor

London. Britiske bookmakere vurderer mandag, at der er 78 procent chance for, at den britiske folkeafstemning på torsdag vil ende med et ja til, at Storbritannien forbliver i EU. Det viser odds hos bookmakerfirmaet Betfair.

Det er en markant fremgang for ja-siden i forhold til fredag. Her svingede sandsynligheden for et ja til fortsat britisk EU-medlemskab mellem 60 og 67 procent ifølge Betfairs odds.

Bookmakerne hos William Hill giver odds 1/5 - eller en sandsynlighed på 83 procent for et ja.

- Det har ikke været usædvanligt at se pludselige udsving til den ene eller den anden side.

- Selv om der mandag hovedsageligt blev spillet på, at Storbritannien forbliver i EU, så var der også en, som satsede 5000 pund (knap 48.000 kroner) på, at briterne stemmer for et farvel til EU, siger Graham Sharpe, talsmand for William Hill.

Meningsmålingerne har på det seneste vist stort set dødt løb mellem ja- og nej-siden.

Usikkerheden om udfaldet af den britiske folkeafstemning og udviklingen i EU påvirker de finansielle markeder over alt.

Den britiske premierminister, den konservative David Cameron, har få dage før folkeafstemningen gentaget advarsler om, at det vil ramme den britiske økonomi hårdt, hvis Storbritannien melder sig ud af EU.

- Jeg er fuldkommen overbevist om, at vores økonomi vil lide, hvis vi forlader EU, siger Cameron og henviser til de handelsfordele, som er en del af EU-medlemskabet.

Både ja- og nej-fløjen forsøger at appellere til de vælgere, der endnu ikke har besluttet sig for, hvad de vil stemme.

Under en spørgetime på direkte tv søndag bragte Cameron også en af sine forgængere, Winston Churchill, som var britisk leder under Anden Verdenskrig, på banen.

- Han gav ikke op, når det gjaldt europæisk demokrati, eller når det gjaldt europæisk frihed, sagde den britiske premierminister.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.