Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bombe i Skt. Petersborg detonerede under Putins tale

Et bombeangreb ramte et metrotog i Skt. Petersborg midt under præsident Putins besøg i byen. Fremgangsmåden adskiller sig fra tidligere angreb.

Myndighederne i Skt. Petersborg havde i aftes opgjort antallet af dræbte til ti. Mindst 39 er alvorligt sårede. Der blev fundet yderligere en ueksploderet sprængladning på en anden metrostation i byen. Alle byens 62 metrostationer blev lukket kort efter bombeanslaget.
Myndighederne i Skt. Petersborg havde i aftes opgjort antallet af dræbte til ti. Mindst 39 er alvorligt sårede. Der blev fundet yderligere en ueksploderet sprængladning på en anden metrostation i byen. Alle byens 62 metrostationer blev lukket kort efter bombeanslaget.

Døde og sårede blev mandag båret ud fra to metrostationer i det centrale Skt. Petersborg, efter at det, der tilsyneladende var et terrorangreb, havde forvandlet myldretiden i millionbyen til et mareridt af røg, forvredne metaldele og panikslagne passagerer.

Ifølge myndighederne var antallet af dræbte i aftes opgjort til ti. Syv blev dræbt på stedet. Tre døde af deres kvæstelser på vej til sygehuset. Mindst 39 er alvorligt sårede.

Ifølge de russiske myndigheder blev der fundet yderligere en ueksploderet sprængladning på en anden metrostation i byen. Alle byens 62 metrostationer blev lukket efter bombeanslaget.

Bombesprængningen skete, mens den russiske præsident, Vladimir Putin, befandt sig i Skt. Petersborg på et officielt besøg. Ruslands anklagemyndighed efterforsker bombesprængningen som et terrorangreb, oplyste landets statsadvokat i aftes.

Efterforskerne har angivelig videooptagelser af en mulig gerningsmand, og en person er efterlyst, skriver den russiske avis Novaja Gaseta.

Videobilleder fra metrostationen viste itusprængte døre på en hårdt medtaget metrovogn. Vinduer var blæst ud. Et øjenvidne fortæller til avisen RBK, at hun mærkede en trykbølge, da hun trådte ud på stationen fra rulletrappen.

»Håret blev blæst bagud, og alle kiggede på hinanden. Jeg kom ned på stationen. For enden af stationen var der røg,« siger Maria Boborova til RBK.

Ifølge oplysninger fra efterforskere i aftes var der ikke tale om en selvmordsbombe, men om en sprængladning placeret om bord på metrotoget.

Dermed adskiller angrebet sig fra tidligere bombeangreb i hovedstaden Moskva, hvor blodige selvmordsangreb spredte rædsel i 2000, 2004 og igen i 2010.

En efterforsker oplyser til nyhedsbureauet Interfax, at der denne gang var tale om en hjemmelavet bombe med relativt lille sprængkraft.

Ifølge politiet var den ueksploderede spræng­ladning væsentlig større end den, der blev bragt til sprængning.

Tråde til jihadister i Kaukasus

Angrebet er det første af sin art i Ruslands næststørste by, der altså samme dag modtog den russiske præsident, Vladimir Putin. Præsidenten holdt – som en uformel start på den russiske valgkamp – tale for den såkaldte Alrussiske Folkefront, netop som bombesprængningen fandt sted.

Senere samme dag skulle Putin mødes med den hviderussiske præsident, Aleksandr Lukasjenko.

I sin første kommentar til bombesprængningen lovede Putin, at alle spor i sagen vil blive undersøgt, herunder terror og kriminelle motiver.

»Ordensmagten og efterretningstjenesterne vil gøre deres bedste for at fastlægge årsagen og give det fulde billede,« sagde Vladimir Putin.

Det seneste større terrorangreb rettet mod et civilt russisk mål skete i oktober 2015, da en bombesprængning flåede et russisk passagerfly ud af luften over Sinai-halvøen i Egypten. Islamisk Stat tog skylden for bomben, der ramte kort efter den russiske militære intervention i Syrien til støtte for Bashar al-Assads regime.

De tidligere angreb på Moskvas metro­system og på en lufthavn i Moskva i 2011 har trukket tråde til jihadistiske grupper i Ruslands urolige Nordkaukasus, herunder den militante islamistiske gruppe Kaukasus-Emiratet.

De seneste to år har de militante grupper i Nordkaukasus dog i stigende grad sluttet sig sammen med radikale islamistiske grupper i Syrien og Nordirak. I sidste uge hævdede Islamistisk Stat således at stå bag et angreb på en russisk militærforlægning i delrepublikken Tjetjenien, der dræbte mindst 12.

I november sidste år oplyste Ruslands sikkerhedstjeneste FSB, at den havde forhindret IS-relaterede terrorangreb i Moskva og Skt. Petersborg.

Kampen mod terror har spillet en afgørende rolle i Vladimir Putins politisk karriere, siden han som ung premierminister i 1999 gik til valg på at generobre det oprørske Tjetjenien i kølvandet på bombeangreb i Rusland.

»Jeg står med Petersborg«

Siden har Kreml smedet en alliance med den magtfulde tjetjenske leder Ramsan Kadyrov, der beskyldes for tortur, husafbrændinger og klapjagt på politiske modstandere.

I russiske medier blev jihadistiske grupper fremhævet som de mest sandsynlige bagmænd. Den Kreml-tro TV-kanal Life forsøgte dog også at trække tråde til den angivelige trussel fra rekordstore Putin-kritiske demonstrationer i Skt. Petersborg i forrige uge.

Det seneste bombeangreb kommer, mens Rusland forbereder værtsskabet til fodbold-VM i 2018 i blandt andet Skt. Petersborg.

Skt. Petersborg er Ruslands gamle kejserlige hovedstad, der med Eremitage-museet, Isaak-katedralen og Mariinskij-operaen et af et Ruslands største turistmål.

»Jeg appellerer til borgerne i Skt. Petersborg og gæster i vores by om at være årvågne, opmærksomme og forsigtige,« sagde Skt. Petersborg guvernør, Georgij Poltavtjenko.

På de sociale medier trendede en række støtte­erklæringer til Skt. Petersborg.

»Jeg står med Petersborg,« lød en af dem.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.