Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bombe eksploderer ved amerikansk konsulat i Saudi-Arabien

To sikkerhedsfolk skulle være kommet til skade, mens gerningsmanden menes at have sprængt sig selv i luften.

Riyadh. En formodet selvmordsbomber har sprængt sig selv i luften i nærheden af USA's konsulat i Jeddah i det vestlige Saudi-Arabien.

Det rapporterer saudiarabisk stats-tv ifølge Reuters.

To sikkerhedsfolk skulle være kommet til skade, mens gerningsmanden er død. Det amerikanske udenrigsministerium oplyser, at der ikke umiddelbart er kendskab til, at nogen af dets ansatte skulle være kommet til skade.

Angrebet skete tidligt mandag, hvor amerikanerne fejrer uafhængighedsdag. Ifølge Reuters skete eksplosionen, da gerningsmanden parkerede sin bil uden for et hospital tæt på konsulatet ved 2.15-tiden. Herefter detonerede han sin bombe.

Et øjenvidne fortæller til Reuters, at der blev hørt yderligere tre brag på stedet. De eksplosioner menes at være foretaget under kontrollerede forhold af politiet.

Et andet vidne siger, at området nu er blevet afspærret, og at der flyver helikoptere over stedet. Han tilføjer, at eksplosionen skulle være sket omkring 20 meter fra porten til konsulatet.

Konsulatet i Jeddah blev i 2004 ramt af et militant angreb. Dengang blev ni personer dræbt.

Siden midten af 2014 har den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat gennemført en række bombe- og skudangreb i Saudi-Arabien. Blandt andet blev en dansk Arla-ansat ramt af skud, da han var på vej fra arbejde i sin bil i november 2014.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.