Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bombe dræber flere civile på travlt marked i Afghanistan

Mindst otte er dræbt og 18 andre såret i et bombeangreb på et afghansk marked. Dødstallet frygtes at stige.

14 nepalesiske sikkerhedsvagter blev dræbt tidligt mandag morgen, da en selvmordsbomber fra Taliban angreb deres bus i Afghanistans hovedstad, Kabul. Få timer senere eksploderede en bombe på et travlt marked i provinsen Badakhshan. Scanpix/Shah Marai
14 nepalesiske sikkerhedsvagter blev dræbt tidligt mandag morgen, da en selvmordsbomber fra Taliban angreb deres bus i Afghanistans hovedstad, Kabul. Få timer senere eksploderede en bombe på et travlt marked i provinsen Badakhshan. Scanpix/Shah Marai

Kabul. Mindst otte mennesker blev dræbt og 18 andre såret, da en bombe placeret på en motorcykel mandag morgen eksploderede på et fyldt marked i provinsen Badakhshan i det nordøstlige Afghanistan.

Det oplyser lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Alle ofrene er civile, siger Naweed Froutan, der er talsmand for provinsens guvernør.

Nogle af de sårede er i kritisk tilstand, og alle er bragt på hospitalet.

Ifølge talsmanden frygtes dødstallet at stige.

Imens sætter guvernøren i Keshim dødstallet en smule højere - nemlig til mindst ti dræbte og 30 sårede.

Ingen har endnu taget skylden for angrebet i den fjerntliggende, bjergrige provins.

Omkring tre timer tidligere rystede et andet angreb Afghanistan. Her ramte en eksplosion en minibus i hovedstaden, Kabul.

Ifølge Indenrigsministeriet blev 14 nepalesiske sikkerhedsvagter, der arbejdede for den canadiske ambassade i Kabul, dræbt.

Eksplosionen blev forårsaget af en selvmordsbomber, der angreb bussen til fods.

Nepals premierminister siger, at han er chokeret over angrebet.

- Jeg udtrykker min dybeste medfølelse over for ofrene, skriver K.P. Sharma Oli på Twitter.

- Jeg beder til, at de sårede kommer sig hurtigt efter selvmordsangrebet i Kabul. Nepals regering fordømmer på det kraftigste hændelsen.

Angrebet er det første i Kabul, siden muslimernes hellige fastemåned, ramadanen, begyndte 6. juni.

Taliban har via sin talsmand, Zabihullah Mujahid, taget skylden for angrebet.

- Angrebet var rettet mod de aggressive kræfter i Afghanistan, oplyser Taliban på de sociale medier.

Mandagens angreb sker ti dage efter, at den amerikanske regering annoncerede, at USA øger sine luftangreb mod Taliban. Beslutningen er en markant styrkelse af den afghanske hær.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.