Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Boko Haram bruger flest kvinder som selvmordsbombere

Et nyt studie viser, at størstedelen af den militante gruppe Boko Harams selvmordsbombere er kvinder.

Et nyt studie viser, at størstedelen af den militante gruppe Boko Harams selvmordsbombere er kvinder. / AFP PHOTO / STEFAN HEUNIS
Et nyt studie viser, at størstedelen af den militante gruppe Boko Harams selvmordsbombere er kvinder. / AFP PHOTO / STEFAN HEUNIS

New York. Den islamistiske militante gruppe Boko Haram bruger i stor stil kvinder og børn til at begå de talrige selvmordsbombeangreb, som gruppen står bag, skriver CNN.

Den nigeriansk baserede gruppe er blevet studeret af forskere fra center for terrorbekæmpelser hos USA's militære akademi, West Point, og Yale University.

I et netop offentliggjort studie har forskerne kortlagt, hvilke selvmordsbombere den militante gruppe Boko Haram har gjort brug af.

Studiet viser, at det primært er kvinder, som bliver sendt i døden som selvmordsbombere.

Siden 2011 har gruppen stået bag mindst 338 selvmordsangreb.

I tilfælde, hvor man har kunnet identificere selvmordsbomberen, har 244 af angrebsmændene været kvinder.

Alene i 2017 har gruppen sent 80 kvinder i døden.

Boko Harams brug af kvinder som selvmordsbombere er steget siden kidnapningen af 276 unge piger i alderen 16 til 18 år i april 2014.

Kidnapningen førte til den globalt berømte kampagne "få vores piger tilbage". Blandt andre den tidligere amerikanske præsidentfrue, Michelle Obama, var en stor støtte af kampagnen.

- Næsten umiddelbart efter Chibok kidnapningen fløj Boko Harams brug af kvindelige selvmordsbombere i vejret, siger Jason Warner, der er assisterende professor på West Point, til CNN.

I rapporten skriver forskerne, at de mener, at brugen af kvindelige selvmordsbombere er gået op, efter gruppen opdagede, hvilken mediebevågenhed kvinder og børn gav gruppen.

Foruden den store brug af kvindelige selvmordsbombere konkluderer forskerne også, at gruppen er blandt de fremmeste til at bruge børn i angreb.

- Boko Haram har smadret den demografiske stereotyp af, hvordan en selvmordsbomber ser ud.

- Det er den første terrorgruppe i historien, der bruger flere kvindelige selvmordsbombere end mænd, og er fortrop, når det gælder brugen af børn som selvmordsbombere, siger Warner til CNN.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.