Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bøsser og lesbiske par kan gifte sig i Colombia

Det strider ikke mod loven at lade par af samme køn blive viet, slår forfatningsdomstol fast i Colombia.

Bogotá: Som det fjerde land i Sydamerika har Colombia én gang for alle slået fast, at homoseksuelle par kan blive gift.

Landets forfatningsdomstol har torsdag sat streg under, at bøsser og lesbiske kan indgå ægteskab uden at få problemer med loven.

- Dommerne har med flertal bekræftet, at ægteskab mellem mennesker af samme køn ikke strider mod forfatningen, siger retsformand og dommer Maria Victoria Calle i retten.

Tidligere har homoseksuelle par kunnet formalisere deres status i juridisk forstand hos en dommer, men området har været præget af gråzoner.

Torsdagens afgørelse sætter punktum i sagen, der også 7. april blev behandlet af forfatningsdomstolen. Her afviste retten en anmodning, der var imod bøsser og lesbiskes ret til ægteskab.

Med domstolens beslutning i hånden kan homoseksuelle nu indgå ægteskab i det sydamerikanske land uden at komme i mulig konflikt med lovgivningen.

I juli 2010 blev Argentina det første land i Sydamerika til at tillade homoægteskaber. Siden har Uruguay fulgt trop, og Brasilien har tilladt ægteskaber mellem bøsser og lesbiske par siden 2013.

Længere nordpå i det mellemamerikanske land Mexico må homoseksuelle gifte sig i hovedstaden og i en håndfuld delstater. Landets højesteret har yderligere afsagt en dom, der betyder, at det er imod forfatningen for mexicanske stater at forbyde ægteskaber mellem mennesker af samme køn.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.