Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Børnefjendsk knopsvane var tæt på at blive benådet: Nu er »Havnechefen« aflivet

Den børnefjendske kendissvane »Havnechefen« splittede det norske samfund Os. Først stod han til henrettelse, så benådning, og nu er han blevet aflivet.

Den hidsige svane fra Os i Norge, »Havnechefen«, er død. Aflivet med et slag i nakken. Den børnefjendske knopsvane, der tidligere har været »ansat« af kommunen, delte vandende i det norske samfund, men er nu blevet aflivet. Arkivfoto.
Den hidsige svane fra Os i Norge, »Havnechefen«, er død. Aflivet med et slag i nakken. Den børnefjendske knopsvane, der tidligere har været »ansat« af kommunen, delte vandende i det norske samfund, men er nu blevet aflivet. Arkivfoto.

Havnechefen har sunget sin svanesang. Natten til torsdag blev den norske knopsvane aflivet. Det beretter det norske medie NRK. Aflivningen sker, efter at svanen onsdag gik til angreb på en 16-årig pige i den norske by Os.

Berlingske har tidligere fortalt om svanen, der var berygtet i byen for at være særdeles fjendtlig, og flere gange skulle have gået til angreb på mennesker. Havnechefen, som byens borgere døbte den nu hedengangne knopsvane, skulle angiveligt have et mordforsøg på generaliebladet fra en episode, hvor han forsøgte at drukne et børnehavebarn.

Efter episoden, som fandt sted fredag 30. juni, skred kommunen til handling og meddelte, at Havnechefens dage var talte. Aflivningen var sat til at foregå mellem 23. juli og 6. august, men på trods af Havnechefens aggressive natur vakte beskeden om henrettelsen vrede opråb blandt lokalsamfundets svaneentusiaster.

Næsten 10.000 underskrifter på en benådning blev indsamlet af en Os-borger og afleveret til Os’ kommunale ordfører fra Frihedspartiet, Laila Reiertsen.

Om Havnechefens bortgang siger Laila Reiertsen til NRK:

»Der er taget hånd om den, for at sige det sådan.«

Ordføreren ønsker dog ikke at gå i detaljer om, hvordan Havnechefen er blevet likvideret.

Efter underskriftindsamlingen blev Havnechefens dødsdom udskudt, og et samarbejde mellem Os kommune og foreningen Svanehjelpen i Os skulle stå for at få den omstridte svane forflyttet.

Landbrugschefen, Øystein Svalheim, fortæller NRK, at det er Landbrugskontoret, der står bag henrettelsen, og at det er sket ved et slag i nakken. Mordvåbnet ønsker Landbrugschefen ikke at oplyse.

»Svanen blev roligt og fredeligt indfanget, sat i bur, transporteret bort og aflivet,« siger Øystein Svalheim til NRK.

Blandt mange borgere i Os var Havnechefen en kendt attraktion og et symbol på byen. I 2015 blev han sågar ansat af kommunen for at holde orden i havnebassinet.

Advokat i Svanehjelpen Per Magne Kristiansen blev selv bekendt med Havnechefens død gennem medierne, og til NRK udtrykker han sin dybe skuffelse over drabet.

»Havnechefen har jo optrådt aggressivt, men der har været mange gode kræfter i sving for at få Havnechefen væk fra Os kommune (…) Så jeg har ikke noget at sige, andet end jeg registrerer med stor beklagelse, at man har taget dette skridt (…),« siger han til NRK.

Det har ikke været muligt for Berlingske at få en kommentar fra kommunal ordfører Laila Reiertsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.