Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Blodig fredag i Pakistan - mindst 37 dræbt i flere angreb

Betjente og civile dræbt af skud og bomber flere steder i Pakistan.

Mindst 37 sikkerhedsfolk og civile er fredag blevet dræbt, og over 150 er såret ved flere angreb forskellige steder i Pakistan. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ifølge AFP blev fire betjente dræbt og en femte såret, da en gruppe mænd kørende på motorcykel åbnede ild mod dem i den sydlige by Karachi.

Et andet sted i landet blev en bilbombe i morgentimerne bragt til sprængning nær en vejspærring bemandet af politiet.

Ifølge mediet Al Jazeera blev mindst 12 dræbt og 14 såret, da bilbomben eksploderede nær provinspolitiets hovedkontor i den sydvestlige by Quetta i Balochistan.

Der var ifølge Al Jazeera mindst seks betjente blandt de dræbte. Det oplyser en ledende betjent til mediet.

Et par timer senere blev et par bomber bragt til sprængning på et travlt marked.

- Klokken 8.45 kom en gammel bil - en Toyota Corolla - op nær politichefens kontor, og den blev stoppet af politiet. Det var på det tidspunkt, sprængningen fandt sted, siger Anwar ul Haq Kakar, der er talsmand for provinsregeringen, til tv-stationen Geo News.

Et par timer senere blev der rapporteret om bombesprængninger andre steder i landet, skriver AFP.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.