Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Bliver Puigdemonts belgiske eksil hans politiske Waterloo?

Den oprørssigtede catalanske leder blev væk fra dagens retsmøde i Madrid. Nu venter en udleveringssag, men selvom Puigdemont bruger den »listigt«, er hans politiske rolle formentlig udspillet.

Catalanerne har en besynderlig tradition for at lade skidende figurer, der forestiller politikere, fodboldspillere og andre berømtheder, ledsage den hellige familie i dens julekrybbe. Den afsatte selvstyrepræident Carles Puigdemont ligner en klar favorit til værdigheden som årets mest populære »caganer«. (Foto: JON NAZCA/Scanpix 2017)
Catalanerne har en besynderlig tradition for at lade skidende figurer, der forestiller politikere, fodboldspillere og andre berømtheder, ledsage den hellige familie i dens julekrybbe. Den afsatte selvstyrepræident Carles Puigdemont ligner en klar favorit til værdigheden som årets mest populære »caganer«. (Foto: JON NAZCA/Scanpix 2017)

Da Cataloniens tidligere selvstyrepræsident Artur Mas for år tilbage ville sætte ord på strategien i den catalanske løsrivelsesproces, brugte han det gode spanske begreb »astucia«, der kan betyde både list og snarrådighed.

I en konflikt, hvor separatisterne står over for en langt mere magtfuld modstander, er de nødt til – som David i det gamle testamentes fortælling om tvekampen mod Goliat - at bruge uortodokse metoder, fastslog Mas.

Det er efter al sandsynlighed den logik, som ligger bag hans efterfølger Carles Puigdemonts opsigtsvækkende flugt til Bruxelles, få dage efter at han havde udråbt en selvstændig catalansk republik:

Når han ikke har magtmidlerne til at håndhæve sin egen nye legalitet, kan han i det mindste sætte spørgsmålstegn ved den spanske og håbe på, at noget vil vise sig.

Da en undersøgelsesdommer i dag indledte afhøringerne af en række catalanske ledere, sigtet for oprør og mytteri i forbindelse med løsrivelsesprocessen, skete det således uden den afsatte præsident.

Hvis spanierne vil se »Puigdemont en prisión (i fængsel)«, som er det foretrukne slagord ved de seneste ugers demonstrationer for landets enhed, bliver de nødt til først at få ham udleveret fra Belgien.

Den proces kan tage op til tre måneder. Imens har Puigdemont mulighed for at slynge retoriske sten med kurs mod Madrid, og det kan ikke afvises, at et par af dem vil ramme på ømme steder.

Der er imidlertid også i vores postmoderne og stadig mere virtuelle verden en grænse for, hvor langt man kan nå med snarrådighed og list som sine eneste våben. Og alt tyder på, at Puigdemont for længst er stødt ind den grænse, også på hjemmebane.

»Carles Puigdemonts forestilling i Bruxelles viser en leder, der er fanget i sit eget selvbedrag. (…) Det er på tide, at han holder op med at skade Cataloniens image,« skrev catalanske El Periódico onsdag i en leder med overskriften »Hold nu op, præsident«.

Avisen har hele tiden hørt til Puigdemonts hårdeste »interne« kritikere. Men også blandt overbeviste separatister begynder skuffelsen og vreden at brede sig.

Løsrivelsesprocessens ledere har i årevis talt henført om deres arbejde med at forberede »strukturerne« i en ny stat. Men hvor blev de af, da man rent faktisk udråbte den, lyder spørgsmålet i de sociale medier. Og hvorfor var der ingen troværdig plan B, da Spanien med støtte fra resten af Europa helt forventeligt afsatte Puigdemont og hans regering?

Løsrivelsesprocessens strateger har tilsyneladende været så forblændet af deres – også blandt uafhængighedsmodstandere – beundrede narrativ, at de overså en vigtig forudsætning, skriver kommentatoren Francesc-Marc Álvaro i La Vanguardia.

»Kernen i al politisk aktivitet er handling, og det succesfulde budskab om skabelsen af en ny stat er ikke blevet omsat til handling. Resultatet var et kollaps, da man tog den beslutning, som retfærdiggjorde hele processen,« skriver Álvaro og tilføjer:

»Den omstændighed, at uafhængighedspartierne deltager i valget udskrevet af (premierminister) Rajoy, er det klareste bevis på, at narrativet er brudt sammen. Selv om nogle stadigvæk klynger sig til det.«

Man kan med andre ord ikke tale sig til uafhængighed. I hvert fald ikke fra Spanien og endnu mindre fra en adresse i Bruxelles. At Puigdemont efter al sandsynlighed alligevel vil forsøge at gøre det, er en anden sag, der kan blive både langvarig og dramatisk.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.