Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

BLÅ BOG: Tidligere major kan blive ny Labour-leder

Det relativt ukendte parlamentsmedlem Dan Jarvis kan komme i spil til posten som Labour-leder efter Corbyn.

Hvis det lykkes utilfredse parlamentsmedlemmer fra Labour at få afsat partiets leder, Jeremy Corbyn, er det muligt, at Dan Jarvis kommer i spil til posten. Det vurderer lektor Edward Ashbee, der forsker i britisk politik ved CBS. Reuters/Nigel Roddis
Hvis det lykkes utilfredse parlamentsmedlemmer fra Labour at få afsat partiets leder, Jeremy Corbyn, er det muligt, at Dan Jarvis kommer i spil til posten. Det vurderer lektor Edward Ashbee, der forsker i britisk politik ved CBS. Reuters/Nigel Roddis

London. Navn: Daniel Owen Woolgar Jarvis

Alder: 43 år

Fødested: Nottingham, England

Søn af: Hans far var gymnasielærer, og hans mor var tilsynsværge. Begge var medlemmer af Labour.

Nationalitet: Britisk

Uddannelse og karriere: Han har en grad i international politik og strategi fra Aberystwyth University, ligesom han har taget en officersuddannelse fra det britiske militærakademi Sandhurst.

Efter Sandhurst gjorde han tjeneste i det britiske faldskærmsregiment og har været udsendt til Kosovo, Nordirland, Sierra Leone og adskillige gange til Irak og Afghanistan.

Han blev udnævnt til kaptajn i 2001 og til major i 2003.

I januar 2011 blev Jarvis den første person siden Anden Verdenskrig til at fratræde sin militære tjeneste for at bestride en post i et parlamentarisk suppleringsudvalg.

Han blev valgt ind i det britiske parlament 3. marts 2011 og har en overgang været henholdsvis skyggejustitsminister og skyggeudenrigsminister.

Civilstand: Han var gift med kokken Caroline Jarvis fra 2000 til 2010, hvor hun døde af tarmkræft. De nåede at få to børn sammen.

Siden 2013 har han været gift med grafisk designer Rachel Jarvis, som han har ét barn sammen med.

Bopæl: Barnsley, England

Fritidsinteresser: Han er vicepræsident i Kexborough Cricket Club, protektor for ungdomskoret Barnsley Youth Choir og medlem af løbeklubben Barnsley Harriers. Desuden vandrer han i bjerge og cykler samt støtter fodboldholdet Barnsley FC.

Kilder: Daily Mail, danjarvis.org

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.