Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bjørn Lomborg: Jeg har reddet millioner af børn

»Global opvarmning er et problem, men ikke verdens største,« mener Bjørn Lomborg, som i dag fylder rundt.

Den nu 50-årige Bjørn Lomborgs tilgang til de globale klimaproblemer skiller sig stadig ud fra mængden. Arkivfoto: Linda Kastrup
Den nu 50-årige Bjørn Lomborgs tilgang til de globale klimaproblemer skiller sig stadig ud fra mængden. Arkivfoto: Linda Kastrup

Man kan ikke være venner med alle, hed det motto, som dagbladet Det Fri Aktuelt forsøgte at sælge aviser med, indtil det måtte lukke i 1997. Intet andet slogan passer så godt til politologen og statistikeren Bjørn Lomborg, der i de seneste 16 år har delt vandene – både herhjemme og udenlands.

I dag runder han de 50 år, men han er stadig kantet og på ingen måde færdig med ikke at være venner med alle.

»Vi fortsætter kampen,« siger Bjørn Lomborg med henvisning til sine medarbejdere i tænketanken Copenhagen Consensus.

»For vi har grundlæggende vundet den. Næsten alle siger jo nu, at vi skal have mere for pengene. Vi skal fokusere der, hvor vi er mest effektive,« fortsætter Bjørn Lomborg og kaster sig ud i en længere udredning om tænketankens nye satsningsområde: At lobbie verdens regeringer forud for et stort anlagt FN-topmøde senere på året, hvor de næste 15 års såkaldte udviklingsmål skal prioriteres.

»Og vi har rigeligt at se til. For alle regeringer siger ganske vist, at de er helt enige med os i, at der kun skal være ganske få mål – så længe det bare er deres egne mål, der kommer med,« forklarer Bjørn Lomborg.

»Vi kan være med til at give medvind til de gode argumenter og modvind til de dårlige,« som den angiveligt mest citerede dansker efter Niels Bohr udtrykker det.

Kærren er blevet sat foran hesten

Og står det til Bjørn Lomborg og kollegerne i den USA-baserede tænketank, skal den globale opvarmning og klimaforandringerne ikke være topprioritet for det internationale samfund i de kommende 15 år.

»Jeg siger ikke, at vi ikke skal tackle problemet med global opvarmning,« siger Bjørn Lomborg, der ikke længere mener, at »drivhuseffekten er yderst tvivlsom.«

»Men vi skal gøre det rigtigt og effektivt og ikke bare for at føle os godt tilpas. Hvis man tager Det Internationale Energiagenturs fremskrivning indtil 2040, vil vi få 0,6 procent af vores energi fra solpaneler og 1,6 procent fra vindmøller – altså 2,2 procent af den samlede energi i verden – og det er tilmed et meget optimistisk scenarie,« siger Bjørn Lomborg, der mener, at pengene i stedet skal bruges på forskning og udvikling af grøn energi, så eksempelvis vind- og solenergi for alvor bliver effektiv og rentabel.

Læs også: Sæt globale mål for energi

»Det hedder sig, at vi skal gøre vindmøller og solceller så billige, at alle vil have dem. Det kan man i princippet ikke være imod. Men problemet er, at vi har sat kærren foran hesten. Vi har sat en masse vindmøller op, mens de stadig er vanvittigt ineffektive – i stedet for at fokusere på forskning og udvikling. Så siger folk, »ja, men det er lige omkring hjørnet til at blive effektivt«, men det er altså ikke tilfældet. Ifølge Energiagenturet skal vi selv i 2040 betale massive summer – næsten dobbelt så meget, som vi gør i dag – i subsidier til sol og vind,« siger fødselaren.

Dine kritikere kalder dig »the Danish delayer« – altså ham, der forsinker, at der sættes effektivt ind mod klimaforandringerne, og giver klimafornægterne skyts...

Læs mere: Må man latterliggøre klimaproblemet?

Har reddet børn fra sultedød

»Jeg har faktisk været med til at sørge for, at vi i stedet for at bruge penge på at skære CO2, som stort set ikke vil have en effekt om 100 år, har reddet hundredvis af millioner af børn fra at sulte og reddet millioner af mennesker fra at dø af malaria. Og det er en fantastisk meget bedre investering,« siger Bjørn Lomborg og henviser til, at de rige landes klub, G8, og den amerikanske regering har bevilget godt fem milliarder dollar ekstra til kampen mod sult og malaria med henvisning til Lomborgs tænketank, Copenhagen Consensus.

Men helt overordnet kan det jo forekomme at være omsonst at løse alle de andre problemer, du nævner, hvis klimaforandringerne bliver så alvorlige, at de grundlæggende truer vores eksistens og i hvert fald vil kræve så enorme investeringer, at der ikke er penge til de andre udfordringer?

»Det billede, som medierne tegner af global opvarmning, er simpelthen ikke konsistent med det, som FN og den akademiske litteratur fortæller os. FN siger meget klart i deres klimarapport, at det omkring år 2070 vil koste mellem 0,2 og to procent af brutto­nationalproduktet, hvis du omregner alle omkostningerne til klimaforandringerne. Det er ikke en triviel omkostning, men det er altså heller ikke afslutningen på verden. Det svarer til én recession hen over de næste 60 år,« siger den nu 50-årige Bjørn Lomborg.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.