Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bill Gates opfordrer EU til at slå på tromme for bistand

Verden bør bruge flere penge på bistand og sygdomsbekæmpelse, siger verdens førende filantrop.

Mangemilliardæren og filantropen Bill Gates opfordrer under et besøg i Bruxelles de europæiske lande til at bevare presset for at få andre lande til at investere i international udvikling og sygdomsbekæmpelse.
Mangemilliardæren og filantropen Bill Gates opfordrer under et besøg i Bruxelles de europæiske lande til at bevare presset for at få andre lande til at investere i international udvikling og sygdomsbekæmpelse.

Bruxelles. Mangemilliardæren og filantropen Bill Gates opfordrer under et besøg i Bruxelles torsdag de europæiske lande til at bevare presset for at få andre lande til at investere i international udvikling og sygdomsbekæmpelse.

Uden at nævne USA's præsident ved navn antyder Gates ved et kort pressemøde, at han er bekymret for kommende nedskæringer under Trump-administrationen.

- Man skal fortælle vælgerne - om det så er i USA eller i Europa - de gode nyheder om fremskridt, når vi halverer antallet af malariadødsfald eller redder millioner af mennesker fra at dø af hiv.

- Vi har i dag i USA virkelig brug for at sprede budskabet, siger Gates.

Han mener selv, at USA bør øge sin udviklingsbistand og indsats for at få bugt med sygdomme, der tager liv i den tredje verden. Og her kan Europa og andre lande efter hans mening søge at få indflydelse på politikken.

- Jeg kan ikke forudsige, hvad der sker. Men folk ser lige nu på prioriteterne med lidt andre briller. Sådan er det, når vi får nye ledere.

- Det er meget vigtigt lige nu at tale for den gode sag - og at lande opfordrer hinanden til fortsat at være generøse, siger Bill Gates.

Han fremfører, at andre landes pres kan hjælpe med at nå det, han kalder "kritisk masse" - altså et tilstrækkeligt stort pres - for at holde fast i den generøsitet, som han mener har skabt "fantastiske fremskridt" de seneste 15 år.

Gates er i Bruxelles for at undersøge mulighederne for samarbejde mellem Bill and Melinda Gates Foundation og et nyt EU-initiativ, der skal øge investeringer i Afrika og EU's naboområder.

Gates drog efter en telefonsamtale med Donald Trump i december sidste år paralleller mellem Trump og tidligere præsident John F. Kennedy. Ifølge Gates havde Trump muligheden for at etablere amerikansk lederskab på innovationsområdet.

Mangemilliardæren har siden udtalt sig kritisk om Trump og beslutningen om at trække amerikansk støtte til organisationer, der udfører eller informerer om abort.

- Det vil skabe et tomrum, som end ikke en fond som vores kan fylde.

- USA er den primære donor inden for vores felt. Når det offentlige forlader et felt som det, så er der ikke noget modsvar, ikke noget reelt alternativ, sagde Gates i et interview offentliggjort i tirsdags i den britiske avis The Guardian.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.