Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bil brager gennem barriere ved det britiske parlament – flere kvæstede

Folk er ved at blive evakueret fra området omkring parlamentet. Føreren af bilen er anholdt, melder politiet.

Politiet er i gang med at evakuere folk fra stedet, og betjente er i gang med at gennemsøge området, rapporterer Sky News.
Politiet er i gang med at evakuere folk fra stedet, og betjente er i gang med at gennemsøge området, rapporterer Sky News.

En mand er anholdt, efter at en bil er braget gennem en sikkerhedsbarriere foran det britiske parlament i London, oplyser det lokale politi i London.

Et endnu ukendt antal fodgængere og en cyklist er ifølge politiet blevet påkørt og kvæstet. To af de kvæstede blev behandlet på stedet. Ingen af skaderne er umiddelbart livstruende, vurderer myndighederne.

Manden, der førte bilen, er ifølge de britiske myndigheder anholdt.

Billeder viser, hvordan tungt bevæbnet politi peger deres våben ind mod føreren af bilen umiddelbart inden anholdelsen.

Politiet er i gang med at evakuere folk fra stedet, og betjente er i gang med at gennemsøge området, rapporterer Sky News.

På de sociale medier gengives optagelser af svært bevæbnet politi, der ankommer til stedet, skriver Reuters.

 

Det er fortsat uvist, hvorvidt der er tale om en ulykke eller en bevidst handling, men der er ingen meldinger om, at det var et terrorforsøg. Tungt bevæbnet politi er dog talstærkt til stede ved parlamentet i Westminster og tager forholdsregler, som om det var. Det er således en antiterrorenhed, der leder efterforskningen, oplyser politiet.

Ewalina Ochab, der overværede episoden, fortæller BBC, at det så ud, som om bilen med vilje og i høj fart kørte mod afspærringen. Ifølge vidnet så det ikke ud, som om der var nummerplade på bilens front. Det er dog ikke bekræftet.

»Jeg gik på den anden side (af gaden, red.). Jeg hørte larm og nogen, der skreg. Jeg vendte mig om og så en sølvfarvet bil komme kørende meget stærkt tæt på rækværket, måske endda oppe på fortorvet,« fortæller hun.

Episoden sker lidt over et år efter, at en bil bevidst kørte ind i adskillige fodgængere ved det britiske parlament. Dengang blev seks personer, hvoraf den ene var gerningsmanden, dræbt.

Det rapporteres, at sikkerheden omkring Downing Street 10, premierminister Theresa Mays embedsbolig, er blevet skærpet efter hændelsen ved parlamentet.

Samtidig er undergrundsstationen ved Westminster blevet lukket.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.