Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frankrigs udenrigsminister: Beviser for kemisk angreb er sandsynligvis forsvundet

Det er "meget sandsynligt" at eventuelle beviser på et kemisk angreb i Douma er forsvundet, mener Frankrig.

FN-bilerne, der skal transportere inspektører fra OPCW til Douma, holder stadig i Syriens hovedstad, Damaskus.  Det var planen, at Douma skulle undersøges for spor af et eventuelt kemisk angreb søndag. Det bliver tilsyneladende først onsdag. Reuters/Ali Hashisho
FN-bilerne, der skal transportere inspektører fra OPCW til Douma, holder stadig i Syriens hovedstad, Damaskus. Det var planen, at Douma skulle undersøges for spor af et eventuelt kemisk angreb søndag. Det bliver tilsyneladende først onsdag. Reuters/Ali Hashisho

Paris. Det er "meget sandsynligt", at beviser for et eventuelt kemisk angreb i den syriske by Douma er forsvundet, siger den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udenrigsministeren opfordrer ifølge Reuters til, at inspektører gives adgang til området omgående.

Det var planen, at efterforskere fra OPCW skulle tage til Douma, der ligger øst for hovedstaden Damaskus, søndag. Men efterforskerne befinder sig stadig i Damaskus.

Det udløste mandag en verbal duel mellem Rusland og Storbritanniens delegationer ved et krisemøde i OPCW, Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben.

Konklusionen blev, at inspektørerne onsdag kan besøge byen.

Ifølge oplysningerne fra redningsarbejdere i byen kostede angrebet med klorin og sarin mindst 40 mennesker livet, og flere hundrede skal være blevet syge.

Det var disse oplysninger, der fik USA, Storbritannien og Frankrig til natten til lørdag at sende 105 missiler mod syriske baser og anlæg, der menes at lagre eller kunne producere giftgas.

Rusland og Syrien siger, at det hele er opspind.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.