Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Betjente talte med mistænkt forud for YouTube-skyderi

Samme dag som en 39-årig skød og sårede tre YouTube-medarbejdere var hun i kontakt med politiet.

Ed Barberini fra San Bruno politikreds oplyser pressen om efterforskningen af et skyderi hos selskabet YouTube. Reuters/Staff
Ed Barberini fra San Bruno politikreds oplyser pressen om efterforskningen af et skyderi hos selskabet YouTube. Reuters/Staff

Forud for et skyderi hos selskabet YouTube fandt betjente den 39-årige Nasim Aghdam sovende i sin bil på en parkeringsplads. Kvinden var savnet, men forklarede at hun var flygtet fra problemer med sin familie.

Betjentene lod kvinden være. Senere samme dag er hun mistænkt for at have skaffet sig adgang til selskabet YouTube i San Bruno, hvor hun med et håndvåben har skudt og såret tre medarbejder, før hun skød og dræbte sig selv.

Det oplyser politiet i den politikreds, der havde kontakt med kvinden, i et opslag på Facebook.

Ved en pressebriefing har efterforskere fra San Bruno politikreds oplyst, at hun tirsdag morgen var på en skydebane for at øve sig. Det var før, betjente fra Mountain View fandt hende sovende på parkeringspladsen i nabokredsen.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Da betjentene talte med den 39-årige kvinde, virkede hun "rolig og samarbejdsvillig". I løbet af en samtale på 20 minutter nævnte hun ikke YouTube.

Betjente informerede familien om, at de havde været i kontakt med Nasim Aghdam.

Senere tog den 39-åriges far kontakt til politiet for at oplyse, at hun havde lagt nogle vrede videoer op på YouTube, fordi selskabets regler havde gjort hende vred.

En person er ifølge AP stadig indlagt med alvorlige skader fra skyderiet.

Tidligere har avisen The Mercury News skrevet på baggrund af anonyme kilder, at Nasim Aghdam gik efter en specifik medarbejder på YouTube. Dette afviser politiet.

Ifølge talsmanden for San Bruno politikreds, Ed Barberini, har politiet ”ingen indikationer af, at hun skød efter udvalgte mål”.

»Hvorvidt det udgør terrorisme, vil blive afgjort de næste uger«, siger han ifølge AP.

Som led i efterforskningen er politiet gået i gang med at undersøge, hvorfor den 39-årige kunne skaffe sig adgang til selskabets ansatte.

Indtil videre står det klart, at hun kom ind i bygningen gennem en parkeringskælder.

Kvinden motiv er ifølge politiet, at hun var vred på YouTube, der er en videoplatform, fordi selskabet ifølge Aghdam diskriminerede hendes videoer. Mange af dem fokuserer på dyrerettigheder og veganisme.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.