Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Betjent: Vi brugte den fornødne magt mod flypassager, der ikke ville forlade fly

Billederne gik verden rundt, da United Airlines tvang passager ud af et fly. Betjenten mener, at det var ok.

Der var demonstrationer i flere lufthavne mod flyselskabet United Airlines efter episoden med Dr. David Dao. Reuters/Kamil Krzaczynski
Der var demonstrationer i flere lufthavne mod flyselskabet United Airlines efter episoden med Dr. David Dao. Reuters/Kamil Krzaczynski

En af de politibetjente, der med magt førte David Dao ud af et United Airlines fly for 14 dage siden, tager nu til genmæle.

Betjenten mener, at der blev gjort brug af »minimal, men nødvendig magtanvendelse«.

Lægen David Dao blev efter episoden indlagt på hospitalet. Ud over en hjernerystelse og en brækket næse havde lægen slået to fortænder ud, da flere vagter var særdeles voldsomme over for passageren.

I alt fire passagerer blev bedt om at forlade flyet fra Chicago to Louisville, da det var overbooket, og United Airlines havde brug for at få ekstra personale med om bord.

På videoen af optrinet, der er gået verden rundt på de sociale medier, kan man se hvordan David Dao bløder fra ansigtet, da han bliver slæbt ud af flyet.

I den første offentliggjorte version af, hvordan betjente har oplevet episoden, siger den ene, Mauricio Rodriquez, at David Dao var voldelig over for politiet, da han og to kolleger forsøgte at få ham til at forlade det overfyldte fly.

Rodriquez var den første betjent på flyet, ifølge ham sagde Dao, »Jeg forlader ikke dette fly, som jeg har betalt penge for. Jeg er ligeglad med, at jeg bliver arresteret.«

Da James Long, en anden af betjentene ankom til stedet, begyndte David Dao »at svinge med armene med en knyttet næve,« siger han.

Alle de tre betjente er blevet sendt hjem med løn efter episoden, der stadig undersøges af myndighederne.

Flyselskabet har siden været ude at undskylde for episoden og har tilbudt at give alle passagerer, der var med på flyet, deres penge tilbage.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.