Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Beskeden optimisme før fredsmøde om Ukraine

Tyskerne er splittede på spørgsmålet om sanktioner mod Rusland, mens franskmændene gerne ser dem ophævet snart.

UKRAINE: Det kniber med optimismen forud for et planlagt møde i Kasakhstan 15. januar om situationen i Ukraine.

Mødet foregår mellem Rusland, Ukraine, Tyskland og Frankrig, men fra Tyskland forlyder det, at forbundskansler Angela Merkel muligvis slet ikke vil deltage:

»Jeg kan endnu ikke sige, hvor og hvornår sådan et møde vil finde sted. Det giver kun mening, hvis der er udsigt til reelle fremskridt,« siger hendes talsmand, Steffen Seibert, til Reuters.

Samtidig er der i Tyskland åben uenighed om sanktionerne over for Rusland mellem Angela Merkel og hendes socialdemokratiske finansminister, Sigmar Gabriel.

Kansler Merkel står fast på en hård linje over for Vladimir Putin, mens Sigmar Gabriel siger, at sanktionerne var beregnet på at få Rusland til at søge en forhandlingsløsning på konflikten i Ukraine. De skal ikke tvinge landet i knæ, som visse kræfter i USA og EU ønsker, som han ifølge BBC formulerer det.

»Vi ønsker at hjælpe Ukraine med at løse konflikten, men ikke tvinge Rusland i knæ,« lyder det den tyske finansminister, der advarer mod, at et sådant skridt risikerer at starte en » en ødelæggende storbrand«, som han siger til avisen Bild am Sontag.

Den franske præsident, Francois Hollande, siger direkte, at hvis mødet 15. januar fører til fremskridt, skal sanktionerne mod Rusland løftes. Samtidig gengiver Hollande en samtale med den russiske præsident, hvor Vladimir Putin siger, at han ikke ønsker at annektere det østlige Ukraine:

»Det fortalte han mig«, siger Hollande ifølge BBC.

Reuters skriver, at Francois Hollande er indstillet på at tage til Kasakhstan.

»Hvis der ikke er udsigt til at komme videre, er der ingen grund, men jeg tror der er udsigt til fremskridt,« siger han ifølge Reuters.

Hollande siger imidlertid ikke noget om, hvilke sanktioner han gerne ser løftet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.