Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Berygtet sadistisk børnemorder er død i Storbritannien

Ian Brady var den mest berygtede seriemorder i Storbritannien. Han mishandlede og dræbte fem børn.

Ian Brady, Storbritanniens mest berygtede seriemorder, er død 79 år i det topsikrede fængsel, hvor han var anbragt.
Ian Brady, Storbritanniens mest berygtede seriemorder, er død 79 år i det topsikrede fængsel, hvor han var anbragt.

Ian Brady, Storbritanniens mest berygtede seriemorder, er død 79 år i det topsikrede fængsel, hvor han var anbragt.

Brady og hans partner Myra Hindley mishandlede og myrdede fra 1963 til 1965 fem børn nær Manchester. Hindley døde i 2002.

De blev begge anholdt i 1966 og i første omgang dømt for tre mord. De indrømmede senere at have begået to mere.

De blev kendt som Moors-morderne, efter fire af deres ofre blev fundet nedgravet i nationalparken Saddleworth Moore lidt over 25 kilometer øst for Manchester.

»Vi kan bekræfte, at en 79-årig patient i langvarig behandling på Ashworths forvaringsanstalt er døde efter at være blevet fysisk utilpas,« oplyser en talsmand for det topsikrede fængsel nær Liverpool.

Advokater, der repræsenterer Brady, meddelte allerede i januar, at Brady i flere år havde været sengeliggende og døende.

Hans død mandag kom kun få timer efter, at Terry Kilbride opfordrede Brady »til at gøre det eneste rigtige« og fortælle, hvor han begravede sit fjerde offer.

Kilbrides bror John blev dræbt af Brady i 1963, da han var 12 år.

Det fjerde offer var 12-årige Keith Bennet, hvis lig aldrig er blevet fundet.

»Vi vil bestemt fejre hans død, når det sker,« sagde Kilbride til avisen The Sun lige inden, det blev kendt, at Brady havde udåndet.

Han siger tirsdag, dagen derpå, at Brady ødelagde familiens liv.

»Han ruinerede alle vore liv i alle disse år, og han ruinerer det selv nu, hvor han er væk. Jeg føler mig tom indeni,« fortæller han.

Under retssagen mod Brady og hans medsammensvorne kom det frem, at de havde lydoptagelser med deres ofre. Her kunne man høre, hvordan børnene bad for deres liv, inden de blev torteret og dræbt.

Politiet oplyser tirsdag, at selv om Brady og Hindley er borte, så vil man holde sagen åben.

Det forbryderiske par blev afsløret, efter de tvang Hindleys svoger, David Smith, til at overvære drabet på 17-årige Edward Evans. Da Brady gik løs på sit offer med en økse, stak Smith af og alarmerede politiet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.