Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Berlusconis ekskone skal betale næsten en halv milliard tilbage

Ekskone er blevet dømt til at betale over 447 millioner kroner tilbage til Silvio Berlusconi.

Italiens tidligere premierminister, Silvio Berlusconi, har vundet terræn i en ankesag i Milano mod sin ekskone, som er blevet dømt til at betale over 60 millioner euro (omkring 447 millioner kroner) tilbage til sin eksmand. Reuters/Alessandro Bianchi
Italiens tidligere premierminister, Silvio Berlusconi, har vundet terræn i en ankesag i Milano mod sin ekskone, som er blevet dømt til at betale over 60 millioner euro (omkring 447 millioner kroner) tilbage til sin eksmand. Reuters/Alessandro Bianchi

Rom. Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi har vundet en ankesag i Milano mod sin ekskone, som er blevet dømt til at betale over 60 millioner euro (omkring 447 millioner kroner) tilbage til sin eksmand.

Berlusconi giftede sig med Veronica Lario i 1990, og parret har tre børn sammen.

I 2009 krævede hun skilsmisse med henvisning til ægtemandens forhold til andre kvinder.

Under skilsmisseopgøret blev Berlusconi pålagt at betale sin 20 år yngre ekskone 10,5 millioner kroner i månedlig støtte, men en domstol siger nu, at dommen var uretfærdig, og at store beløb skal tilbagebetales.

Berlusconis advokater argumenterede under retssagen for, at Lario har en stor formue, og at hun ejer store mængder af værdifulde smykker og har sit eget forlagshus.

Retten fandt det urimeligt, at Veronica Larios krævede at have samme livsstil, som da hun var gift med Berlusconi.

Lario stillede under retssagen blandt andet krav om et årligt krydstogt i Caribien af fire til fem ugers varighed samt fem ugers ferieophold på Sardinien.

Hun mente også at have krav på en lige så stor tjenerstab, som da hun var gift med Berlusconi.

Berlusconis sejr i retssalen kommer på et tidspunkt, hvor han har haft stor politisk succes på Sicilien, hvor en sejr ved regionalvalget til hans parti i høj grad tilskrives den nu 81-årige Berlusconi.

Berlusconis kandidat til topposten i Sicilien, Nello Musumeci, vandt tidligere på måneden med 40 procent af stemmerne over komikeren Beppe Grillos Femstjernebevægelse. Regeringspartiet Det Demokratiske Parti endte langt bagefter.

Det ses som et vigtigt forspil til parlamentsvalget i Italien, der finder sted til maj.

Berlusconi har stadig retssager, der venter ham, men heller ikke det har forhindret ham i at genopstå politisk.

/ritzau/afp

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.