Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Berlusconi fører valgkamp mod populisme

Italiens 81-årige mediemogul har sat sine kræfter ind på at svække Italiens Femstjernebevægelse før valg.

Arkivfoto af Silivio Berlusconi.
Arkivfoto af Silivio Berlusconi.

Rom. Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi gik ind i politik for 25 år siden med et erklæret mål om at redde sit land fra kommunisterne.

Nu fører han valgkampagne for at holde Italiens populister ude fra indflydelse.

Den 81-årige Berlusconi kan ikke selv blive valgt til parlamentet eller til en ministerpost ved Italiens valg den 4. marts, fordi han er dømt for skattesnyd.

Men han lader sig ikke stoppe.

Efter en årrække med sexskandaler og en række straffesager er den hærdede mediemogul igen med i en valgkamp.

Denne gang er det hans mål at svække Italiens protestparti den såkaldte Femstjernebevægelse, Movimento 5 Stelle (M5S), som har komikeren Beppe Grillo som frontfigur.

I 2013 blev M5S valgt ind i det italienske parlament som det næststørste parti, men det har siden været isoleret som følge af et regeringssamarbejde mellem centrumvenstrepartiet PD og dele af højrefløjen.

Berlusconi kæmper nu for at forhindre, at partiet for første gang kommer med i en national regering.

Han appellerer til italienerne om i stedet at stemme på hans parti Forza Italia (Fremad Italien), som han dannede i begyndelsen af 1990'erne.

Femstjernebevægelsen, som er vokset ud af en internetbaseret borgerbevægelse, tager afstand fra etablerede politikere, der fordømmes som "parasitter".

Bevægelsen anser EU for at være en byrde for italienerne, og den venter, at euroen vil kollapse.

- Ved dette valg er der en kraft, som er populistisk og oprørsk, og som appellerer til de fattige og de dårligt stillede, hvilket absolut er farligt. Jeg vil endda sige, at det er mere farligt end de postkommunister, som vi har nu, siger Berlusconi.

Mediemogulen, som har været igennem en hjerteoperation, og som har været igennem hårtransplantation og en øjenlågsoperation, har været premierminister tre gange - i 1994, 2001 2008.

Meningsmålingerne tyder på, at Femstjernebevægelsen er populær blandt vælgerne.

Men der er stor risiko for, at det næste parlament kommer til at bestå af tre lige store blokke: Femstjernebevægelsen, Berlusconis centrum-højre alliance og centrum-venstrekræfterne under ledelse af tidligere premierminister Matteo Renzi.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.