Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Berlingske på bar i Harare: »Alle troede, han ville træde af«

Der var forventningsglæde i baren i Harare, da Mugabe tonede frem på skærmen søndag aften. 20 minutter senere blev euforien afløst af buhen og råb.

På Chez Zandy’s i Zimbabwes hovedstad Harare er forventningerne til Mugabes tale store. Bandet på spillestedet stopper og gæsterne flokkes om det lille TV for at høre Roberts Mugabes tale.
På Chez Zandy’s i Zimbabwes hovedstad Harare er forventningerne til Mugabes tale store. Bandet på spillestedet stopper og gæsterne flokkes om det lille TV for at høre Roberts Mugabes tale.

Klokken er kvart over syv, Zimbabwisk tid, da det rygtes, at Robert Mugabe vil levere et såkaldt statement på den nationale TV-station ZBC. Klokken 20, lyder det, skulle den planlagte nyhedsudsendelse blive afbrudt, og den 93-årige præsident ville tone frem på skærmen.

Fem minutter i otte bliver der tændt for TVet bag baren hos Chez Zandy’s, et lille spillested i Zimbabews hovedstad, Harare, lidt uden for centrum. Forventningerne er høje: NU, endelig, kommer det historiske øjeblik, hvor Mugabe vil træde tilbage. Gæsterne siver hen mod fjernsynet, mens aftenens band spiller videre.

Klokken slår 20. Nyhederne går i gang - viser en reportage fra dagens møde i regeringpartiet Zanu PF, hvor partiets medlemmer afsætter Mugabe som deres leder. I stedet for at blive afbrudt af den ventede tale afløses nyhedsindslaget dog af reklamer, og der lyder skuffende suk omkring baren.

Der går en halv times tid, og så, pludselig, stimler folk sammen igen. Musikken stopper.

»Det er nu,« råber en stemme, og lydteknikeren forsøger febrilsk at koble TVet til et højtaleranlæg.

På skærmen ser man Robert Mugabe siddende ved et bord med militærets ledelse ved siden af sig. Speakeren fra ZBC fortæller, at det forventes, Mugabe vil overdrage magten. Der bliver tysset alle steder fra på Chez Zandy’s.

Mugabe begynder at tale, og folk stirrer håbefuldt på skærmen. Omkring syv minutter inde i talen set det ud, som om præsidenten mister tråden, og en general hjælper ham med at finde tilbage til det rigtige sted i talepapiret. Gæsterne på spillestedet griner.

Som talen skrider frem, forsvinder euforien. Da Mugabe runder af, bliver der buet og råbt skældsord. De fleste sætter sig tilbage til bordene og taler forarget over det, der lige er sket, mens Stevie Wonder’s “Superstition” bliver sat på anlægget.

I aften er langtfra første gang i den seneste uge, hvor der har løbet rygter om Mugabes exit. Men præsidentens tale til nationen var ifølge gæsterne i aftes det hidtil mest lovende øjeblik.

»Alle troede, han ville træde af,«, siger Amara.

»Nu er det sikkert, at han ikke vil forlade magten uden kamp.«

Leon, en anden af aftenens gæster, er en smule mere optimistisk.

»Mugabe er overladt til sig selv nu, og jeg tror ikke, det varer længe, før han må gå. Jeg tror, han forsøger at købe sig tid, så han kan få sin familie sikkert ud af landet,« siger Leon.

Ud over skuffelsen over, at Mugabe ikke trådte af, er der en irritation over præsidentens attitude.

»Han var meget arrogant in sin tale,« siger Amara og fortsætter: »Han anerkendte ikke det mistillidsvotum, som hans parti stilledede i morges, eller den forenethed, vi så i går (ved protestmarchen red.). Det er, som om i går slet ikke eksisterer for ham,« siger hun.

*Amara er et dæknavn. Redaktionen er bekendt med det rigtige navn.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.