Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Belgisk politi: Terrorangreb var nært forestående

Belgisk politi mener at have forhindret et større terrorangreb, som en terrorcelle bestående af hjemvendte Syrienkrigere var i færd med at planlægge.

Verviers, Belgien.
Verviers, Belgien.

BELGIEN: Belgiske antiterrorstyrker slog torsdag aften til mod en terrorcelle bestående af hjemvendte Syrienkrigere.

Myndighederne ransagede i alt ti adresser i Belgien, og i byen Verviers nær Liège blev to formodede terrorister dræbt, da specialstyrker stormede en bygning.

De belgiske myndigheder valgte at skride til handling torsdag aften, fordi efterforskningen viste, at terrorcellen havde planlagt et nært forestående angreb mod et endnu uoplyst mål i Belgien.

»Gruppen var langt med at forberede et terrorangreb i stor stil. Da politiet slog til i aften, åbnede de mistænkte øjeblikkeligt ild i flere minutter med automatpistoler, inden de blev neutraliseret. Heldigvis kom ingen politifolk noget til under aktionen,« siger den offentlige anklager ved et pressemøde i Belgien.

Belgisk politi bekræftede på pressemødet, at to personer er blevet dræbt og en anholdt i Verviers. Den anholdte er hårdt såret. Derudover oplyste myndighederne, at trusselsniveauet i Belgien er blevet hævet et niveau ved politi- og retsbygninger.

TV-stationen VTM Nieuws oplyser, at torsdagens antiterroraktion er en del af en koordineret aktion i syv lande. Disse oplysninger er dog ikke bekræftet officielt.

Politiet ville ikke give flere informationer torsdag aften, da der fortsat foregår efterforskning, men flere belgiske medier rapporterer om yderligere politiaktioner rundt omkring i Belgien.

Borgmesteren i Bruxelles-bydelen Molenbek oplyser til TV-stationen RTBF, at der blandt andet foregår aktioner i Vilvoorde og i hovedstaden Bruxelles.

Samtidig skriver avisen De Standaard på sin hjemmeside, at politistationen i Bruxelles er blevet evakueret efter en bombetrussel.

Det er fortsat uklart, om det nært forestående belgiske terrorangreb har nogen forbindelse til de to terrorangreb i Paris, der i sidste uge kostede 17 mennesker mistede livet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.