Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Belgisk anklager: Abrini og Osama sigtes for terror

To af de anholdte i Belgien er løsladt, men tre andre sigtes for at tilhøre en terrororganisation.

Bruxelles: Den terrormistænkte Mohamed Abrini er sigtet for at være en del af en terrororganisation, oplyser den belgiske statsanklager lørdag.

Anklageren siger også, at det endnu ikke er klart, om Abrini er identisk med "manden med hatten", der er set på overvågningsbilleder fra lufthavnen i Bruxelles.

På billederne fra Zaventem-lufthavnen i Bruxelles 22. marts går en mand med en bøllehat side om side med selvmordsbomberne Ibrahim El Bakraoui og Najim Laachraoui, som kort efter sprængte sig selv i luften.

Belgisk politi gennemførte fredag en større aktion i Bruxelles-området og anholdt i alt seks personer, heriblandt den stærkt eftersøgte Mohamed Abrini, der sættes i forbindelse med terrorangrebet i Paris i november.

Af de fem øvrige anholdte er to nu løsladt igen, mens to andre ligeledes sigtes for at deltage i en terrororganisation, oplyser anklageren ifølge Reuters.

De to sigtede er Osama K., hvis navn tidligere har været fremme, samt en rwandisk statsborger, som anklageren kalder Hervé B. M.

Den sidste tilbageholdte mand, Bilal E. M., er ifølge anklageren mistænkt for at have hjulpet både Mohamed Abrini og Osama K.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.