Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Belgien sigter bror til formodet bagmand til Paris-angreb

30-årige Yassine Atar er sigtet for ledende medlemskab af en terrorgruppe, oplyser anklagemyndighed i Belgien.

Yassine Atar er sigtet for terrordrab og for et ledende medlemskab af en terrorgruppe, hedder det i en skrivelse fra Belgiens anklagemyndighed. Reuters/Charles Platiau
Yassine Atar er sigtet for terrordrab og for et ledende medlemskab af en terrorgruppe, hedder det i en skrivelse fra Belgiens anklagemyndighed. Reuters/Charles Platiau

Broren til en formodet bagmand til angrebene i Paris og Bruxelles i 2015 og 2016 er blevet sigtet efter terrorloven, oplyser anklagemyndigheden i Belgien fredag.

Yassine Atar er sigtet for »terrordrab og for at være et ledende medlem af en terrorgruppe«, hedder det i en skrivelse fra myndigheden.

Den 30-årige mand er bror til Oussama Atar, som menes at være en af bagmændene til angrebene i Paris og Bruxelles. Oussama Atar er forsat på flugt.

Oussama Atar, der menes at være kendt som »Abou Ahmad« i Syrien, har været eftersøgt af de europæiske sikkerhedstjenester i over et årti.

Han blev anholdt af amerikanske styrker i Irak efter den USA-ledede invasion i 2003. Han har siddet fængslet flere steder - blandt andet i det berygtede fængsel Abu Ghraib.

Efter at være blevet løsladt i 2012 vendte han tilbage til Belgien.

13. november 2015 blev Paris ramt af flere koordinerede angreb ved spillestedet Le Bataclan, Stade de France og i bymidten. Disse angreb kostede 130 mennesker livet. Adskillige blev såret.

22. marts 2016 angreb flere personer i lufthavnen ved Bruxelles og på en metrostation i den belgiske hovedstad. 32 blev dræbt, og flere hundrede blev såret.

Islamisk Stat har taget skylden for angrebene.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.