Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bekymring over Polen får EU til at tage nyt middel i brug

For første gang tager EU-Kommissionen den nye retsstatsmekanisme i brug. Det sker på grund af bekymring for forfatningsdomstolens uafhængighed og pressefriheden i Polen. Første skridt bliver en indledende vurdering og en formel dialog med den nye polske regering.

»Retsstatens principper er fundamentale værdier i EU. Vi har haft en grundig diskussion, især om forfatningsdomstolen, og Kommissionen vil udføre en indledende vurdering inden for rammerne af retsstatmekanismen,« sagde EU-Kommissionens 1. næstformand, Frans Timmermans, på et pressemøde onsdag eftermiddag.
»Retsstatens principper er fundamentale værdier i EU. Vi har haft en grundig diskussion, især om forfatningsdomstolen, og Kommissionen vil udføre en indledende vurdering inden for rammerne af retsstatmekanismen,« sagde EU-Kommissionens 1. næstformand, Frans Timmermans, på et pressemøde onsdag eftermiddag.

BRUXELLES: EU-Kommissionen har efter et usædvanligt langt onsdagsmøde mellem de 28 kommissærer besluttet, at nye love omkring forfatningsdomstolen og ledelsen af de statslige medier i Polen er så bekymrende, at en ny mekanisme, der skal sikre, at EU-landene lever op til retsstatens principper, for første gang tages i brug.

I første omgang vil EU-Kommissionen lave en indledende vurdering og sætte gang i en formel dialog med den polske regering, for på den baggrund at vurdere behovet for yderligere tiltag i midten af marts.

»Retsstatens principper er fundamentale værdier i EU. Vi har haft en grundig diskussion, især om forfatningsdomstolen, og Kommissionen vil udføre en indledende vurdering inden for rammerne af retsstatmekanismen,« sagde EU-Kommissionens 1. næstformand, Frans Timmermans, på et pressemøde onsdag eftermiddag.

Ifølge Timmermans handler det om at få skabt afklaring »på et objektivt grundlag og få gang i en dialog,« og skridtet skal dermed ikke ses som en form for anklage mod Polen.

En brevudveksling de seneste uger mellem Timmermans og den polske justitsminister, Zbigniew Ziobro, har ellers været alt andet end hjerteligt. I et brev mandag erklærede Ziobro sig »forbløffet« over EU-Kommissionens »uberettigede beskyldninger.«

»Jeg betragter dit brev som et forsøg på at lægge pres på det suveræne Polens demokratisk valgte parlament og regering,« skrev Ziobro.

Nazi-reference i ophedet debat

Timmermans insisterer imidlertid på, at der er mulighed for et konstruktivt samarbejde med den nye polske regering, der kom til magten i oktober, da det nationalkonservative Lov og Retfærdighed-parti vandt flertallet af pladserne i det polske parlament.

»Jeg tror, at den polske regering ønsker dialog, uanset tonen i svarene, og jeg tror på, at denne dialog kan føre til resultater,« sagde Timmermans på pressemødet og tilføjede, at »Polen er et ekstremt vigtigt medlem af EU.«

Ziobro har langet endnu hårdere ud efter den tyske EU-kommissær, Günther Oettinger, som offentligt har sagt, at EU bør sætte Polen under »overvågning«. Det giver ifølge Ziobro mindelser om den »tyske overvågning« under 2. verdenskrig, som Ziobro har skrevet til Oettinger i en ret direkte reference til Nazi-Tysklands forbrydelser i Polen.

Ungarn vil blokere for »politisk atombombe«

EUs nye retsstatsmekanisme blev vedtaget i 2014 og var reelt en konsekvens af lignende kontroverser med Ungarn. Procedurerne består af tre skridt. Først en indledende vurdering og den formelle dialog, som nu indledes. Dernæst kan Kommissionen skride til en anbefaling af tiltag for at sikre retsstatens principper, hvis den vurderer, at der er tale om en »systemisk trussel mod retsstaten.« Og først herefter kan EU-Kommissionen i yderste tilfælde anbefale de øvrige medlemslande at fratage et land stemmeretten i EU.

Det sidste er den såkaldte »politiske atombombeløsning« i EU-traktens artikel 7, som aldrig har været brugt. Ungarn har da også allerede meldt ud, at landet vil blokere for brugen af artikel 7 over for Polen, hvis det skulle komme så vidt. Artikel 7 kræver enstemmighed blandt samtlige de øvrige medlemslande.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, sagde i sidste uge under sit besøg hos det hollandske EU-formandskab, at EU-Kommissionen ikke er efter Polen, men at de nye EU-regler netop skal sikre dialog, så man kan undgå en større konflikt.

Det er i de foregående år ikke kommet til sanktioner mod Ungarn, og det er heller ikke umiddelbart sandsynligt i kontroversen med Polen. Men de nye nationalkonservative, polske regering går hurtigere og voldsommere til værks, end nogen havde forestillet sig i Bruxelles.

EU-Kommissionens kritik af loven om forfatningsdomstolen går især på, at det bliver sværere for forfatningsdomstolen at erklære love for forfatningsstridige, fordi der nu skal et flertal på to-tredjedele af dommerne til, før domstolen kan gribe ind.

Kommissionen er også bekymret for pressefriheden i Polen, fordi den polske regering med en ny medielov har givet sig selv mulighed for at bestemme, hvem der skal være cheferne for de statslige medier.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.