Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bekendte rystet over svensk terror-anholdelse: »Jeg så aldrig tegn på, at han skulle være fanatisk«

Forbipasserende sørger efter terrorangrebet i Stockholm. Lørdag den 8. april.
Forbipasserende sørger efter terrorangrebet i Stockholm. Lørdag den 8. april.

Flere venner og bekendte er rystede og overraskede over, at en 39-årig mand er blevet anholdt og mistænkt for fredagens terrorangreb i Stockholm. De opfattede ikke den mistænkte som stærkt religiøs eller fanatisk.

Fire personer blev dræbt og 15 blev såret, hvoraf ni i særlig alvorlig grad, da en lastbil på grusom vis torpederede først en menneskemængde på Drottninggaten i den centrale del af Stockholm for derefter at forsætte ind i stormagasinet Åhlens fredag eftermiddag ved 15-tiden.

Svensk politi anholdt fredag aften en 39-årig mand fra Usbekistan, som er mistænkt for dødskørslen.

Venner og bekendte er dog overrasket over, at manden, der angiveligt er far til fire, skulle have gjort den grusomme gerning.

De havde ikke opfattelse af, at den anholdte var stærkt religiøs eller fanatisk. Det beretter flere kilder overfor blandt andet det norske medie VG samt overfor svenske Aftonbladet.

En tidligere kollega, der arbejdede sammen med den 39-årige i 2014 fortæller til VG, at den anholdte havde normale interesser, men at han bad hver dag før frokost samen med to afghanske kollegaer.

Men mens de andre to mænd -  af den tidligere kollega - bliver beskrevet som stærkt religiøse, så var indtrykket,  at den 39-årige ikke var religiøs på samme måde.

»Det er helt uvirkelig, at han skal kunne have gjort sådan noget,« siger kollegaen til VG og fortæller dog, at han sidst talte med den anholdte i 2015, hvor denne var i pengenød. Derfor mener den tidligere kollega, at penge kan have været motivet for den grusomme færd:

»Det eneste, som kan forklare dette, er, at han gjorde det for pengene«, lyder det fra kollegaen, der  optræder anonymt hos VG.

Flere andre kilder, der har kendt den 39-årige, giver også udtryk for, at de er overraskede over, at den 39-årige er mistænkt for at stå bag terrorangrebet.

En kvindelig bekendt fortæller til det svenske medie Aftonbladet, at den anholdte er en ’intellektuel og belæst’ mand.

»Jeg så aldrig nogen tegn på, at han skulle være fanatisk på nogen måde – kun empatisk og opmærksom,« siger kvinden. Ifølge hende har den sigtede fortalt, at han var kommet til Sverige for at arbejde, så han kunne sende penge hjem til familien.

Den 39-årige skal ifølge Aftonbladet have tilstået at have kørt lastbilen under angrebet.

Og svensk politi har da også tidligere lørdag på et pressemøde fortalt, at der ikke er noget, der tyder på, at man har anholdt den forkerte person, da mistanken mod ham styrkes som efterforskningen skrider frem.

Det er endnu uvist om flere personer har været involveret i terrorangrebet.

Den 39-årige har tidligere været i politiets søgelys, hvilket dog ikke var tilfældet tilfældet på tidspunktet for terroren.

Flere personer med tilknytning til den 39-årige er lørdag blevet afhørt.

Lastbilen, der blev brugt ved terrorangrebet, stammer fra bryggeriet Spendrups og blev stjålet kort inden angrebet.

Svensk politi bekræftede lørdag formiddag, at der var fundet en hjemmelavet bombe i en taske i lastbilen. Politiet ved dog endnu ikke, hvor mange personer, der har været i lastbilen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.