Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

BBC snød med vindere

Den britiske statsradiofoni får kæmpebøde for at føre lyttere og seere bag lyset i konkurrencer med falske vindere og umulige vinderchancer.

British Broadcasting Corporation er verdens største TV- og radioselskab.
British Broadcasting Corporation er verdens største TV- og radioselskab.

Det britiske TV- og radionævn Ofcom har idømt BBC en rekordstor bøde for flere grove overtrædelser af reglerne for god skik i lytter- og seerkonkurrencer.

BBC skal betale i alt 400.000 pund (3,9 millioner kroner) for blandt andet at have opfundet vindere til konkurrencer, hvor man ikke kunne finde en rigtig vinder. I andre tilfælde er lyttere blevet opfordret til at deltage i konkurrencer, som reelt var lukkede.

Producer poserede som vinder
En bøde på 426.000 kroner blev givet for en hændelse i TV-programmet Comic Relief 2007, hvor man over et helt døgn samler penge ind til nødlidende. For at få skabe mere spænding i de stille timer om natten, lovede man at der ville blive udtrukket fem seere blandt dem, der ringede ind og gav penge efter midnat.

De fem udtrukne skulle så konkurrere om at vinde en rejse til Los Angeles ved at se billeder fra et kendishjem og være først til at gætte, hvilket par det drejede sig om.

Kun to af de fem udtrukne ville deltage i konkurrencen for åben skærm og ingen af dem gættede rigtigt. I stedet deltog en producer på programmet i konkurrencen som "John fra Essex". Han gættede sør'me rigtigt og blev udråbt som vinder af den store pris, der altså aldrig kom til udbetaling.

BBC burde ellers på det tidspunkt have vidst, at der kunne være problemer med at lave konkurrencer som var bundet til at ringe penge ind. En bøde i samme størrelse er nemlig givet til programmet Sports Relief, der året forinde fakede en vinder i en næsten tilsvarende ringe-ind-konkurrence.

På grund af for få opringninger var der ingen deltagere. Derfor måtte en producer på programmet gå "i luften" og vinde præmien. Denne nødplan var på forhånd godkendt af BBC-ledelsen, hvilket for Ofcom er en skærpende omstændighed.

I to andre tilfælde har store TV-indsamlinger på BBC udråbt falske vindere af live-konkurrencer, hvor seerdeltagelsen er glippet. Ikke med henblik på at spare udbetalingen af præmien, men fordi de programansvarlige besluttede, at det var nødvendigt for at holde indsamlingerne i gang, at der var en vinder af de store præmier.

Live-konkurrencen var optaget på bånd
Den største enkeltbøde, 1,1 millioner kroner, gives til radioprogrammet The Liz Kershaw Show for i 17 tilfælde at have snydt groft med en lytterkonkurrence.

Som en del af programmet kan lytterne emaile eller SMSe svaret på et spørgsmål, og en vinder udtrækkes så mod programmets slutning bag de indkomne bidrag.

I de 17 tilfælde var programmet imidlertid ikke live, som det plejer. Hele showet var optaget på forhånd, inklusive en falsk "live-konkurrence" med opfordring til at emaile eller SMSe ind. Under optagelsen læste programværten falske SMSer og emails op, og mod slutningen fik hun en falsk vinder i røret, der i realiteten var et medlem af redaktionen.

Tre andre BBC-radioprogrammer har lavet tilsvarende bedrag med båndede indslag, der forfalsker live-konkurrencer. Disse bedrag takseres som ekstremt grove af Ofcom, også selvom lytterne kun betalte normal SMS-takst og ikke blev overtakseret for deres chanceløse konkurrencebidrag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.