Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bankerne er skyld i politisk højreryk – ikke muslimer

Hvorfor oplever højrefløjen i den vestlige verden sådan en tilslutning? Årsagen er ikke frygt for indvandring og terror, men finanskrisen i 00erne, siger forskere. Det er bankernes skyld, siger cheføkonom.

Flere hundrede tilhængere af det tyske højrefløjsparti AfD demonstrerede i januar foran rådhuset i Neubrandenburg.
Flere hundrede tilhængere af det tyske højrefløjsparti AfD demonstrerede i januar foran rådhuset i Neubrandenburg.

De gode gamle dage var dagene før 2007.

Måske var de ikke så gode, og de er ikke så gamle i den store sammenhæng, men de var »gode gamle« i den politiske historieskrivning.

For de var før Donald Trumps kandidatur, før den britiske EU-afstemning, før højrefløjspartiet AfD i Tyskland, før den store migrantkonflikt, og de var i en tid præget af et forholdsvist stabilt politisk system.

Og nu er vi så midt i det store opbrud – og især fra højre – kortlægger tre tyske økonomer i en nylig 60-siders rapport: »Going to Extremes.« De forsøger at finde en forklaring på, at især højrefløjen har oplevet sådan en opblomstring i de seneste ti år, og årsagen er ikke – som man skulle tro – frygten for indvandring, multikultur og terror. Forklaringen er økonomi, siger de, og vores tid danner en klar parallel til det politiske opbrud i 1930erne.

De tre forskere fra Berlin, Bonn og München har undersøgt 827 parlamentsvalg i 20 vestlige lande mellem 1870 og 2014, og de har sammenholdt valgene med økonomiske kriser i de pågældende lande. Og tendensen er klar.

Når der er tale om finanskriser, som i modsætning til normale økonomiske kriser er præget af bankpanik og bankredninger, går højrefløjen for alvor frem. Historisk og i gennemsnit stiger tilslutningen til yderligtgående højrefløjspartier med 30 pct. efter en finanskrise, mens venstrefløjen ikke oplever en gevinst. Siden 2007 er tilslutningen til de europæiske højrepartier f.eks. næsten tredoblet, fremgår det.

Et gentagende mønster

Andre økonomiske kriser end finanskriser, f.eks. normale recessioner som i 1970erne, fører ikke til sådan en forskydning; tvært­imod synes vælgerne i de perioder at samle sig om systemet.

Forskerne bruger Danmark som et eksempel på tendensen. Efter finanskrisen i 2007 har Dansk Folkeparti oplevet rekordtilslutning, og de siddende regeringer har været svage regeringer, og sådan er det også gået i andre vestlige lande, f.eks. med Front National i Frankrig, UKIP i Storbritannien, Afd i Tyskland, Sverigedemokraterne i Sverige, Frihedspartiet i Holland og Trump i USA, skriver forskerne.

De sammenligner den politiske reaktion på finanskrisen i 2007 med reaktionen på depressionen i 1920erne og 1930erne og finder det samme mønster; især kom det dengang til udtryk i Tyskland og Italien, hvor henholdsvis nazister og fascister kom til magten, men også i Danmark, Belgien, Schweiz og Spanien oplevede den ekstreme højrefløj øget tilslutning.

Følgerne af vilde spekulationer

Undersøgelsen er interessant, fordi den så entydigt peger på økonomi som årsag til højrerykket i de vestlige lande siden 1870. Forklaringen er således ikke indvandring, men bankerne, som cheføkonom Thomas Fricke fra European Climate Foundation tidligere på ugen skrev på bloggen Naked Capitalism. Bankernes vilde spekulationer og finans­cirkus kastede i 00erne de vestlige økonomier ud i kaos, og det førte til udbredt systemlede, skriver Fricke. Frygten for indvandring, multikulturalisme og terror er i hans optik – og på baggrund af konklusionen fra rapporten – ikke årsag til det politiske opbrud, men en konsekvens af det.

Men hvorfor er finanskriser så politisk omkalfatrende i modsætning til andre økonomiske kriser? De tre forskere giver tre forklaringer. For det første betragter vælgerne normale kriser som undskyldelige, ingen kan gøre for dem, hvorimod de giver politikerne og bankerne skylden for finanskrisen. De er undgåelige. For det andet er regeringer ofte nødt til at redde skyldige banker efter en finanskrise, og det er upopulært og fører til større systemlede og en følelse af en konspiration af penge og politik. Og for det tredje fører finanskriser til større sociale forandringer end normale recessioner, og f.eks. kredit-debitor-forhold forskydes radikalt.

Manuel Funke m.fl: Going to Extremes, Politics after Financial Crises 1870-2014, Centre for Economic Policy Research, 2015.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.