Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Banker, statsledere og rigmænd afsløret, da låget blev revet af skattely

Historiens største læk af skattedatafra et advokatfirma i Panama har afsløret skuffeselskaber hos politikere, sportsstjerner og embedsmænd. Storbanken Nordea, den islandske premierminister og fodboldikonet Lionel Messi er blandt mange andre hængt til tørre efter lækket.

Advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama By er med ét læk blevet verdens mest omtalte skatterådgiver efter afsløring af omfattende skatte­spekulation. Arkivfoto: Rodrigo Arangua
Advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama By er med ét læk blevet verdens mest omtalte skatterådgiver efter afsløring af omfattende skatte­spekulation. Arkivfoto: Rodrigo Arangua

»Hej. Det er John Doe. Er I interesseret i data?«

Sådan blev den tyske avis Süddeutsche Zeitung sidste år kontaktet af en anonym person eller gruppe af personer. Vedkommende ønskede ikke at mødes og ville kun kommunikere via krypteret elektronisk kommunikation.

Den anonyme person endte med at overdrage 11,5 millioner dokumenter med en samlet størrelse på 2,6 terabyte fra advokatfirmaet Mossack Fonseca, der indtil søndag formentlig har været ukendt for de fleste.

Mossack Fonseca er et advokatfirma fra den mellemamerikanske stat Panama, der har hjulpet personer med at konstruere anonyme såkaldte skuffeselskaber.

Det er ikke i sig selv ulovligt at oprette eller være indehaver af skuffeselskaber, men brugen af selskaberne gør pengene umulige at spore for skattemyndighederne. Derfor bliver den slags selskaber ofte brugt til at gemme penge i skattely.

Ifølge Süddeutsche Zeitung ville den anonyme kilde »gøre disse forbrydelser offentlige«. Det lykkedes søndag, da det internationale journalistsamarbejde ICIJ publicerede de første afsløringer på baggrund af det historisk store skattelæk. Offentliggørelsen skete i samarbejde med mere end 100 medier i 76 lande, hvor DR og Politiken herhjemme har fået adgang til de mange data. ICIJ-samarbejdet holder indtil videre de mange data tilbage for offentligheden, men vil offentliggøre den fulde liste over selskaber og personer i maj.

De mange data gav overskrifter i stribevis af lande mandag. Herhjemme drejede de første afsløringer sig om, at både Nordea og Jyske Bank optræder i papirer fra det omstridte advokatfirma. Nordea lancerede i går en intern undersøgelse, mens Jyske Bank aggressivt afviste alle anklager om at hjælpe kunder til at begå skattesnyd.

Statsledere med skuffeselskaber

Internationalt har afsløringerne allerede givet langt mere voldsomme dønninger. Filerne afslører skuffeselskaber for mere end 140 politikere og embedsmænd fra hele verden, herunder 12 nuværende eller forhenværende statsledere.

Blandt andet viser de mange data, at siddende statsledere i flere lande har skuffeselskaber. Det drejer sig om Islands premierminister, Sigmundur Davíð Gunnlaugsson, den argentinske præsident Mauricio Macri, den ukrainske præsident, Petro Porosjenko samt den saudiske kong Salman.

Ifølge ICIJ afslører filerne også skuffeselskaber med forbindelse til den kinesiske leder Xi Jinping og til skuffeselskaber forbundet til den britiske premierminister David Camerons afdøde far. De mange data viser også, at fodboldstjernen Lionel Messi sammen med sin far er indehaver af et skuffeselskab i Panama.

ICIJ afslører også, at venner og forbindelser til Ruslands præsident, Vladimir Putin, i al hemmelighed har flyttet mere end 13 milliarder kroner rundt ved hjælp af banker og hemmelige selskaber.

Det er fjerde gang, at ICIJ-netværket afslører hemmelige skatteoplysninger på baggrund af store læk af data. Første gang var i 2013 med de såkaldte offshore-leaks, siden fulgte Luxembourg-lækagen (Luxleaks), som afslørede hemmelige skatteaftaler fra Luxembourg og medførte, at der blev indført flere love, der skulle forhindre skatteunddragelse. I 2015 fulgte Swiss-leaks og nu altså det, som er blevet navngivet »Panama Papers«.

Lækagerne er afgørende og vigtige i kampen mod skattely, påpeger skattely-ekspert Lars Koch fra ulandsorganisationen IBIS.

»Der er sket rigtigt meget i kampen mod skattely. De her læk bidrager til at holde politikerne og offentligheden til ilden. Samtidig er de afgørende for, at vi får indsigt i, hvad der reelt foregår i skattely-industrien,« siger Lars Koch, der mener, at der er klar fremgang i kampen mod skattely:

»EU lavede en skatteudvekslingsaftale i 2004. Den har man skærpet i 2013, og man er ved at globalisere aftalerne. Udveksling af oplysninger i særligt rige lande fungerer godt og er blevet bedre. Så det er helt klart blevet mere besværligt og dyrt at skjule penge i skattely. Men omvendt er udviklingslandene koblet af, og så længe, at vi har skattely, der ikke registrerer ejere, så er udveksling af informationer ligegyldige. De sidste års læk og politiske debat har skabt forandringer, men der er stadig lang vej til at få bugt med skattely,« siger Lars Koch.

Jan Pedersen, professor i skatteret ved Aarhus Universitet, er enig i, at der er sket fremskridt:

»Det er helt utvivlsomt blevet sværere at gemme penge i skattely over de sidste par år. Den politiske debat og de foregående afsløringer og lækager om skattely har medvirket til, at der er lys forude i kampen mod skattely. Det afgørende er, at skattely-landene er blevet tvunget til at indgå i det internationale samarbejde mellem skattemyndighederne og har indgået aftaler om udveksling af relevante oplysninger, mens de samtidig i stigende grad tvinges til at opgive bankhemmeligheder og hemmeligheder vedrørende selskabsforhold,« siger Jan Pedersen.

Han påpeger dog samtidig, at de såkaldte Panama Papers kun er den ene halvdel af debatten om skattely:

»Det er dog samtidig værd at huske på, at den nemmeste del af debatten handler om privatpersoners formuer, som vi ser det i lækket fra Panama. Det er langt sværere at gribe ind over for multinationale firmaers brug af skattely i aggressiv skatteplanlægning,« siger Jan Pedersen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.