Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bander kæmper med skolerne om de unge

Ildsjæle i frivillige private organisationer i Chicago kæmper en kamp for at få minoritetsunge til at gennemføre en uddannelse og dermed bryde det fattigdomsmønster, som hærger landets storbyer. Men desværre konkurrerer de med lavt selvværd og nemme narkopenge ved bandekriminalitet, som er den hurtige udvej for mange teenagere.

Rundt omkring i USA prøver ildsjæle at samle unge i farezonen op med tilbud lige fra lektielæsning til breakdance, som her hos Youth Advocates i Houston.
Rundt omkring i USA prøver ildsjæle at samle unge i farezonen op med tilbud lige fra lektielæsning til breakdance, som her hos Youth Advocates i Houston.

CHICAGO: Andersen Elementary School i Chicago ligner i eftermiddagssolen en almindelig dansk, slidt kommuneskole. De lave brunstensbygninger ligger i et kvarter, der ser fredeligt og lidt søvnigt ud.

Men det var her, den kun 17-årige Wilfredo Serrano i juli i år blev skudt ned i ryggen af en bande, som kom forbi. Mordet er ikke opklaret.

Wilfredo var en ung fyr fra Chicagos voksende latino-minoritet, og selv om hans opvækst var vanskelig, så var han på vej på rette spor, fortæller Jeannie A. Balanda. Hun er leder af East Village Youth Program (EVYP), der holder til i nabolaget, hvor Wilfredo Serrano blev myrdet.

I klubben forsøger frivillige at hjælpe kvarterets unge videre i det skolesystem, som mange af dem er på vej til at falde helt ud af. Desværre slås Jeannie Balanda og hendes stab med mange andre udfordringer end at holde de unge til skolebøgerne. De unge er lette ofre for narkohandel og bandekriminalitet. Mange af forældrene er enlige forsørgere med indvandrerbaggrund, og ofte er de analfabeter.

»Vi var i gang med at hjælpe Wilfredo, sådan som vi gør med andre som ham. Han kom fra en familie, hvor faderen var bandemedlem, og det er desværre karrierevejen for mange af de unge mænd. Vi prøver at give dem et alternativ og hjælpe dem hele vejen igennem til college,« siger Jeannie Balanda.

Rollemodeller
I dag ser EVYP resultaterne af små tyve års arbejde. Ti deltagere har fuldført college og et par stykker arbejder som læger, advokater og lærere, og de bruges som rollemodeller for de nye unge, der kommer til i den spartansk indrettede bygning i den vestlige del af Chicago.

Ikke så langt derfra ligger en anden klub, som kæmper hårdt for at give de unge med minoritetsbaggrund en chance. Både for at holde sig ud af kriminalitet og for at komme videre i livet.

James Jordans Boys & Girls Clubs of Chicago er blandt andet sponseret af den verdensberømte basketballspiller, Michael Jordan, og i dag er klubben opkaldt efter verdensstjernens far.

Klubben forsøger ikke bare at hjælpe de unge til en bedre uddannelse. De forsøger også at holde dem fra at blive ofre eller selv komme ud i kriminalitet, fortæller Don C. Reed, der er leder af klubben.

Erfaringerne viser, at de unge er i størst fare fra klokken to om eftermiddagen til ca. syv om aftenen, hvor forældrene kommer hjem, tilføjer han.

»Dybest set drejer alt arbejdet sig om at give disse dejlige unge menneskers selvtillid,« siger Reed.

»De har ingen tro på, at det er overhovedet er muligt for dem at nå så langt som til at gå på college og få en uddannelse. Den tro skal vi give dem, for ellers bliver det alt for fristende at glide ud i narkohandel eller anden kriminalitet,« siger Don C. Reed, mens han viser rundt.

Der er både spil, danseklasser, computer og mulighed for lektiehjælp for de unge. Langt hovedparten kommer fra fattige minoritetsfamilier, hvor mange bor alene med deres mor.

Fattig-arbejdere
Én af de helt store udfordringer for det amerikanske uddannelsessystem er det lave uddannelsesniveau i gruppen af latinoer, som er den hurtigst voksende etniske gruppe i USA.

Selv om Bush-regeringen i 2002 lancerede en storstilet plan for at få alle unge igennem den obligatoriske 12-årige skolegang og videre i en ungdomsudannelse, så vokser antallet af unge, der dropper ud af uddannelsessystemet.

Kun omkring halvdelen af alle elever med latino- eller afroamerikansk baggrund fuldfører den obligatoriske skolegang, og blandt dem, der gør, mangler mange de basale færdigheder for at gå videre.

Derfor ender stadig større grupper som »working poor« i jobs, hvor lønnen er så lav, at det aldrig kommer ud af fattigdomsfælden og dermed sidder deres børn også fast.

Samtidig kæmper ungdomsarbejderne i ghettomiljøerne mod, at de unge drenge bliver tiltrukket af kriminalitet og narkohandel som den oplagte karrierevej, mener Don C. Reed.

»Jeg prøver at fortælle disse knægte, at rap-idoler som »50 Cent« lever et liv langt væk fra deres hverdag. Han er en industri, for pokker. Han er mangemillionær, bor ikke i ghettoen, og der er intet glamourøst ved at forherlige ghettolivet og banderne,« siger han.

Tal fra det amerikanske justitsministerium viser, at ungdomsbandeproblemet har været i aftagende de seneste ti år, men stadig udgør det et stort problem – ikke mindst i byer med over 50.000 indbyggere.

Don Reed står uden for sin skole. Over græsplænen skuler et par unge fyre i hættetrøje til os. Bandemedlemmer, siger han. Reed kæmper en kamp for at holde unge i sit kvarter væk fra banderne.

»Desværre anses det i nogle områder her omkring for sejt at droppe ud af skolesystemet. De gider ikke gå her. Samtidig tolerer vi ikke påklædning og symboler fra gangsterkulturen her på stedet. Det er en hård kamp, men vi tager den.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.