Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nyhedsanalyse

Baltimore i flammer

Dem der reagerede for sent og for panisk var lige præcis dem, der ikke burde begå fejl.

Bag den udbrændte bil kæmper brandmænd med at slukke ilden i adskillige bygninger.
Bag den udbrændte bil kæmper brandmænd med at slukke ilden i adskillige bygninger.

BALTIMORE: Alle havde advaret om det. Urolighederne ville brede sig og ultimativt efterlade den amerikanske storby Baltimore i et kaos, efter at den 25-årige sorte mand Freddie Gray døde den 12. april, mens han var i politiets varetægt.

De fleste i Baltimore ventede bare på eksplosionen. Den lurede lige under overfladen hos den sorte befolkning. Og den kom natten til tirsdag, da byen blev hærget af de største uroligheder siden 1968, hvor store dele af byen dengang brændte ned som følge af drabet på den sorte borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King Jr.

De, der mandag reagerede for sent og for panisk, var lige præcis de personer, der ikke burde begå fejltagelser. Byens borgmester, Stephanie Rawlings-Blake, og politimyndighederne erklærede først byen i undtagelsestilstand, da flammer tilintetgjorde en lokal butik. Men at de først ville iværksætte undtagelsestilstanden i aften og ikke i nat, hvor brandvæsenet og politiet var presset til det yderste af ildspåsættelser og plyndringer af lokale butikker og supermarkeder, var totalt uforklarligt.

Beboerne var fortvivlede, for nogle af de værste af ballademagerne kom ifølge dem ikke fra Baltimore, men fra andre byer og havde som sædvanlig planlagt voldelige demonstrationer og ildspåsættelser ligesom i byen Ferguson, som sidste år blev ramt af voldsomme uroligheder i kølvandet på politidrabet på en ung sort mand, den 18-årige Michael Brown.

»Vi var ikke i tvivl om, at dette også ville ramme os, og vi vidste, at det ville komme på dagen for Freddie Grays begravelse«, sagde en fortvivlet beboer til amerikanske tv-stationer.

Baltimore er nu blandt de byer, der er blevet lammede af protestaktioner som følge af mange markante drab på sorte ikke alene i Ferguson, men også i New York, i Cleveland og senest i Charleston i South Carolina. Og problemet er, siger ikke alene de sorte borgerrettighedsorganisationer, men også mange andre, at politiet simpelthen går hårdere til værks over for sorte end over for hvide.

Det er der mange grunde til blandt andet en betydelig højere kriminalitet i mange sorte bydele i USA. Men som flere og flere rapporter har godtgjort det, så spiller racisme også ind hos politiet og hos justitsmyndighederne. Og det er det, Baltimore også er ved at blive et symbol på: Politibrutalitet, der primært rammer de sorte i de sorte bydele.

Derfor var urolighederne i Baltimore også til at forudse, og der hviler nu et politisk pres på byens sorte borgmester Stephianie Rawlings-Blake, fordi hun angiveligt har været totalt handlingslammet og i panik hele mandagen.

Det strømmede ind med advarsler om, at de frygtede sorte udenbysgrupper Black Guerilla Family, Bloods og Crips havde indgået en alliancen for at gå i krig mod politiet i Baltimore. Alligevel undlod borgmesteren at hente hjælp fra andre politidistrikter og fra nationalgarden - det lokale hjemmeværn - som nu bliver aktiveret og ankommer til byen for at hjælpe politiet med at opretholde den uge-lange undtagelsestilstand.

Både borgmesteren og byens politikommissær, Anthony W. Batts - som også er sort - har begge arbejdet hårdt på at reformere politistyrken, som altid har haft et ry for at være usandsynlig brutal over for sorte. Reformprocessen har været langsom, og langt de fleste af byens indbyggere i de bydele nærer også en stærk mistænksomhed over for politiet. Så da Gray blev anholdt og senere døde i politiets varetægt på grund af et brud på rygsøjlen tæt ved halsen, var det kun et spørgsmål om tid, før det hele ville eksplodere.

Grays begravelse var en storstilet manifestation af, at man ønskede, at problemerne skulle løses fredeligt. Præsident Barack Obama havde sendt tre af sine repræsentanter til begravelsen. Og med ved højtideligheden var også datteren efter en anden sort mand, Eric Garner, der døde i New York af kvælning under en anholdelse.

Der er allerede et større arbejde igang både lokalt og nationalt for at ændre politiets metoder over for minoriteterne. Den nye justitsminister, Loretta Lynch, der tiltrådte i går efter en udnævnelsesproces, der havde taget 166 dage, skal igang med arbejdet med at sikre, at der også på det føderale plan sker markante ændringer.

Og som det viser sig i Baltimore, så haster det. For i denne tid, hvor alle har video i deres telefoner, er det blevet mere og mere klart, at der er et problem i politiet. Det har mange vidst i forvejen. Men nu er det blevet klart for endnu flere.

 

 

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.