Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Balis askesky skifter retning og giver 120.000 turister håb

Luftrummet nær lufthavn på Bali er genåbnet onsdag morgen, siger talsmand i lufthavnen.

Balis internationale lufthavn er genåbnet onsdag morgen.
Balis internationale lufthavn er genåbnet onsdag morgen.

Balis internationale lufthavn genåbner onsdag efter at have været lukket i tre dage på grund af et vulkanudbrud.

Lufthavnen åbnes igen, da en askesky fra vulkanen på den indonesiske ø har skiftet retning, siger talsmand i lufthavnen Arie Ahsanurrohim.

Luftrummet åbnede klokken 15 lokal tid. Det er klokken 8 dansk tid.

Det er gode nyheder for de over 120.000 turister, som er strandet på Bali på grund af Mount Agungs udbrud.

Fly har stået på jorden i lufthavnen siden mandag.

Det kan dog være en fordel at få plads på et af de første fly væk fra øen, da lufthavnen snart kan blive lukket igen. Askeskyen kan skifte kurs og lukke luftrummet på ny.

Vulkanen gik i udbrud tirsdag i sidste uge, hvilket sendte en del aske op i luften.

Et udbrud lørdag resulterede i en endnu større askesky, der medførte lukning af lufthavnen i Denpasar i tre døgn.

En lignende situation opstod i Europa i 2010, da vulkanen Eyjafjallajökull gik i udbrud i Island og lammede store dele af den europæiske flytrafik.

I løbet af tirsdagen blev i alt 440 flyafgange aflyst på Bali. De fly skulle have transporteret flere end 59.500 passagerer, rapporterer nyhedsbureauet AP.

Vulkanen Agung er fortsat aktiv, og tirsdag lød meldingen, at vulkanen er gået ind i en kritisk fase. Eksperter mener, at et nyt stort udbrud kan være på vej.

Alarmberedskabet på den indonesiske ferieø er fortsat på højeste niveau.

Omkring 40.000 mennesker er blevet evakueret fra et område i ti kilometers radius af vulkanen. I alt forventes 100.000 at skulle evakueres.

De lokale, der har forladt deres hjem, er blandt andet flygtet til 200 evakueringscentre rundt om på øen.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.