Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Båd under svensk flag stoppes af Israel før det når Gaza

Båd med 12 personer om bord er opbragt i overensstemmelse med folkeretten, siger Israels hær.

ARKIVFOTO: »Skibet blev fulgt og blev opbragt i overensstemmelse med folkeretten«, lyder det fra den israelske hær.
ARKIVFOTO: »Skibet blev fulgt og blev opbragt i overensstemmelse med folkeretten«, lyder det fra den israelske hær.

Den israelske flåde har opbragt en båd under svensk flag, som ville bryde blokaden af den palæstinensiske enklave Gaza, oplyser den israelske hær.

Det er anden gang inden for en uge, at et fartøj forsøger at bryde blokaden af Gaza.

»Skibet blev fulgt og blev opbragt i overensstemmelse med folkeretten«, lyder det fra den israelske hær.

Båden "Freedom for Gaza", der har 12 besætningsmedlemmer og aktivister om bord, er blevet ført til den israelske havneby Ashdod. De tilbageholdte er ved at blive afhørt, hedder det.

En båd under norsk flag blev sidste søndag stoppet af den israelske flåde, da det var på vej til til Gaza.

Med om bord var en dansk statsborger, Mikkel Grüner. Han og tre nordmænd blev onsdag løsladt og udvist af Israel.

De to opbragte både havde medicinsk udstyr om bord, som skulle doneres til Gaza.

De afsejlede midt i maj fra Skandinavien sammen med to andre både. De har undervejs gjort stop i 28 havne. De to tilbageværende både har senest gjort stop i Palermo i Italien.

Organisation, der står bag sejladsen til den palæstinensiske enklave, Ship to Gaza, siger, at det svenskflagede fartøj blev opbragt i internationalt farvand. Man forventer, at israelerne lader de tilbageholdte sejle videre, både i internationalt og palæstinensisk farvand.

I sidste uge var det 22 aktivister og besætningsmedlemmer, der forsøgte at bryde den israelske havblokade af Gaza.

Det skete om bord på skibet "Kårstein, der sejler under norsk flag.

De blev alle ført til Ashdod af den israelske flåde efter at være opbragt 53 sømil fra Gaza.

"Kårstein" var tidligere blevet brugt til at forsøge at bryde en israelsk blokade af Gaza .

Israels ambassade i Norge kaldte aktivisternes forsøg på at bryde blokaden en politisk provokation.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.